Serveringstemperatur

Servér dine vine ved den rette temperatur og få det optimale ud af dit vinkøb. Her er nogle enkle tommelfingerregler, der gør det let for dig at nyde vinen ved den rette temperatur og samtidig undgå at gøre vinbondens møjsommelige arbejde omsonst.

Lad nedenstående temperaturer være en rettesnor, fordi det er umuligt at generalisere. Hæft dig især ved vinens fylde, for den er mere bundet op på temperaturen end noget andet.

Serveringstemperaturer for mousserende vine

De ukomplicerede mousserende vine som fx unge versioner af cava, prosecco, cremant og champagner, skal drikkes koldest. De mere komplekse vine, der er fadlagrede eller årgangs(vintage) champagner, skal drikkes en tand varmere, for at du kan dufte og smage deres kvaliteter og – forhåbentligt – høje kvalitet.

6–8° : Lette og enkle mousserende vine.

10–12° : Komplekse og fyldige mousserende vine.

Serveringstemperaturer for hvidvin

Overordnet skal de enkle, friske og lette hvidvine drikkes koldest. Det understreger blot deres friskhed, og enkle hvidvine kan godt miste deres spændstighed, hvis de bliver for lune. De mere komplekse og måske fadlagrede hvidvine, skal drikkes ved en højere temperatur for at komme til deres ret. Drikkes de for koldt, skjuler køligheden ofte alle deres finesser.

6–8° : Lette, enkle, friske og ukomplicerede og ikke fadlagrede hvidvine.

10–12° : Medium kraftige og noget komplekse hvidvin, med noget kraftig fylde og evt. lidt fadlagring.

12–14° : Kraftige og komplekse hvidvine, men meget fadlagring og stor kompleksitet i smagen.

Serveringstemperaturer for rødvin

Vi danskere er generelt bange for at servere vores rødvine for koldt. Det er der ingen grund til, for de fleste vine bliver serveret for varmt og oftest ved stuetemperatur, der efterhånden er over 20°. Og det er der faktisk ingen rødvine, der har som optimal serveringstemperatur. Opbevarer du dine rødvine ved stuetemperatur, bør du køle dem en tand, før du drikker dem. Smid dem i køleskabet 15–30 minutter, før de skal drikkes, og oplev, at den lille »kuldekant« gør vinen godt. Hovedreglen er her som for hvidvinene: Jo mere komplekse og fyldige vinen er, jo varmere skal den serveres, og omvendt for de enkle og lette rødvine. Prøv dig frem, og du vil blive overrasket.

14–16° : De lette, ukomplicerede og oftest unge rødvine uden fadlagring. Fx Beaujolais

16–17° : Mellem kraftige rødvin, der er lavet på fyldige druetyper eller har fået noget fadlagring.

17–18° : Kraftige, tung og ofte modne vine, der har fået en del fadlagring eller er lavet på fyldige druetyper.

Husk, at ikke kun serveringstemperaturen er vigtig, for at din vin smager optimalt. Forkerte eller dårlige vinglas er sandsynligvis årsagen til de fleste dårlige vinoplevelser – bortset fra dem, hvor altså vinen er ringe – uanset serveringstemperatur og glasvalg.