Kork, kunstprop og skruelåg

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 27/04/2012

Som vindrikker har du måske undret dig over, hvorfor den velkendte korkprop fik selskab af kunstproppen og ikke mindst det meget udbredte skruelåg.

De forskellige typer af flaskelukninger har hver deres forcer, men alle har faktisk også deres ulemper. Læs her om fordele og ulemper ved de forskellige materialer og se, hvordan de ser ud.

Korkpropper

Kork findes i en lang række af forskellige kvaliteter. Fra de billige, der er fremstillet ved at presse og lime små korkstykker sammen i den velkendte korkform, til førsteklasses korkpropper, der er standset ud i et stykke fra et helt stykke kork. Korken tillader en minimal mængde luft at trænge ind til vinen og bidrager dermed til den vigtige udvikling, mens en vin lagres i en flaske i flere år.

Korkproppens største problem er, at et sted mellem 4–7% (nogle mener, det er helt op til 10%) af alle vine, der er lukket med en korkprop, i større eller mindre grad lider af propsyge. Propsyge giver en afsmag til vinen i retning af duft og smag af fugtig kælder, mug eller gammel karklud. Dette problem – men også at korkpropper af god kvalitet er forholdsvis dyre – er årsagen til, at man har set sig om efter andre metoder at lukke en flaske vin på.

Dette er er en første klasses prop. Men problemet er at en rigtig god korkprop let koster over 10 kroner stykket og bruges til de noget dyrere vine, der også tit er skabt til at blive lagret i mange år. Korkproducenterne har ved nye behandlingsmetoder af korken, fået reduceret andelen af vin med propsmag, men helt udryddet problemet har man ikke endnu – desværre!

I billigere vine bruges tit den billigere korktype, der er fremstillet ved at lime og presse små stykker kork, så de får den velkendte korkfacon. Ofte er der forskellige lag i proppen, så de der er i kontakt med vinen (de nederste lag), er af en bedre kvalitet, en resten af proppen.

Skruelåg

Skruelåget var tidligere mest anvendt på billige vine, og den har derfor i mange år været ringeagtet. Men i dag er den blevet stueren og anerkendt som en god flaskelukning. Det har gjort skruelåget meget udbredt – lige fra de billigste vine til prominente topproducenter. Dog stadig mest i de oversøiske vinlande anført af New Zealand og Australien, selvom man også ser skruelåg på flere og flere europæiske vinflasker fx østrigske – men uanset hvad, så vinder skruelåget frem overalt.

Skruelåget fungerer godt sammen med mange af de vine, der tappes på flaske og drikkes kort herefter – det er trods alt majoriteten af alverdens vinforbrug. Skruelåg er nemlig gode til at bevare vinenes friske frugt. Men hvis en vin skal lagres over lang tid med skruelåg, har forsøg vist, at vinene kan udvikle problemer med det, der fagligt kaldes en svovlreduktion, hvilket resulterer i, at vinen kommer til at lugte af æg. Men det ændrer stadig ikke ved, at skruelåg er effektive og billige lukninger, samtidig med at vi som vindrikkere undgår korkens fejl.

Skruelåget er også blevet markedsført som en nødvendighed, fordi der var ved at være mangel på kork. Den historie har intet på sig, tværtimod er det blevet sværere at sælge kork i dag på grund af alternativernes indtog.

Kunstpropper

Kunstpropper forsøger at hente det bedste fra både korkproppen og skruelåget, samtidig med at den bevarer lidt af den romantik, der for nogle ligger i at åbne en flaske vin med en proptrækker. Det ses bl.a. ved at mange kunstpropper ofte er korkfarvet. Kunstproppen har til gengæld ikke korkens indbyggede risiko for at give korksmag til vinen. Den kunstige proptypes største problem er måske, at den kan sidde uhyrligt godt fast i flasken og være svær at trække op. Kunstpropper er i øvrigt ofte dyrere end de billigste korkpropper.

Mange kunstpropper er lavet i korkfarver og ligner nærmest til forveksling en korkprop, men når du har gang i proptrækkeren, finder du som regel ud af, at det ikke er kork, for de kan være genstridige at få op af flaskerne.

Knaldrødt! Her ser du en korkprop fra en producent, der på ingen måde forsøger at skjule, at der er tale om en kunstprop.