De østrigske druer

Af Thomas Bohl, 15/12/2014

Grüner Veltliner. Østrigs stolthed og nationaldrue, som nærmest kun vil lykkes til perfektion i det bjergrige moderland. Foto: AWMB / Faber

Østrigsk vin er ingen nyhed på det danske marked. Du kender sikkert Grüner Veltliner og Zweigelt, men en række andre østrigske druesorter er i disse år på vej frem. Læs med her og bliv klogere på, hvad du i fremtiden skal holde øje med.

Netop Grüner Veltliner og Zweigelt er helt særlige for den østrigske drueskultur. De er begge opstået på østrigsk jord, de spiller en afgørende rolle i landets vinbrug, og de er stort set ikke at finde andre steder i verden.

Men de to står ikke alene. Der dyrkes en mosaik af forskellige druesorter i Østrig. De mest udbredte er generelt gamle, oprindelige sorter, men de har i årenes løb fået selskab udefra af både klassiske sorter og moderne, internationale favoritter. Her skal vi se nærmere på de oprindelige østrigske sorter, når de er på hjemmebane.

De grønne

Grüner Veltliner
Den nationale stolthed og landets vigtigste druesort. Den er plantet på over 30% af landets vindyrkende areal. Den har huseret i landet tilbage til romersk tid og har sandsynligvis sit ophav i en krydsning af Traminer og en nu næsten forsvunden druesort, St. Georgener-Rebe. Det er en relativt højtydende drue med mange forskellige udtryksmuligheder.

Grüner Veltliner findes i dag plantet i alle Østrigs vinregioner: Næsten halvdelen findes i Weinviertel, mens man finder de største klassikere og måske bedste vine på Grüner Veltliner langs Donau i regionerne Wachau, Kremstal og Kamptal. Druen afspejler ret godt terroir og trives især godt på jordbunde med løss.

Man fremhæver ofte den fine struktur i dens vine. Smagen kan være i retning af citrusfrugter, gule stenfrugter, grøn peberfrugt og friske krydderurter. Ofte har den et strejf af friskkværnet peber. Der findes adskillige stilarter: Lige fra lette og sprøde vine, der skal drikkes unge, til fyldigere vine med tropisk og tørret frugt i smagen, og som sagtens tåler mange år i kælderen. Grüner Veltliner bliver normalt ikke fadlagret.

Rotgipfler & Zierfandler
To hjemmefødninge fra Thermenregion syd for Wien, hvor disse aromatiske hvidvinsdruer trives i det lune klima og den kalkholdige jordbund. Begge druer har deres ophav i familien af Traminer-druer. De har begge god syre og fylde, og deres respektive aromaer komplementerer hinanden flot, derfor ser man dem ofte blandet som fx i klassikeren Gumboldskirchner. Zierfandler bidrager med sine gule æbler og kvæder, og en let krydret smag, og Rotgipfler med sin pære, fersken og et let urtet præg. Af og til ser man dem også som enkeltdruevine.

Modne østrigske hvidvinsdruer. Bemærk, at Rotgipfler – til venstre – er opkaldt efter vinplantens røde bladspidser. Mens Zierfandler – til højre – kan få en rød farve på solsiden lige inden høsten. Foto: AWMB / Faber

De blå

Blaufränkisch
En sort man, trods dens navn, ikke længere mener er af fransk afstamning. Den må ikke forveksles med Blauburgunder, der er det østrigske navn for Pinot Noir. Blaufränkisch er Østrigs måske mest lovpriste rødvinsdrue, og den yder sit bedste i regioner som Burgenland og Carnuntum. Det er en tidligt blomstrende og sent modnende sort. Den lange modningstid gør den udfordrende at dyrke. Den trives bedst på stenede jorde, og den kræver varme sommerdage for at modne optimalt. Blaufränkisch er naturligt temmelig højtydende, men god kvalitet fremkommer først ved lave udbytter. Den er desuden en sensitiv sort, der varierer sit udtryk meget efter jordbund og vejr.

Blaufränkisch giver vine med megen struktur, høj syre og pæne tanniner. Smagen kan ofte gå i retningen af ribs, solbær, brombær, hyldebær og svesker. Tit har den også et vist et urtet eller krydret præg. Den kan udvikle sig godt med lagring på træfade. Stilmæssigt varierer den derfor fra lysere vine med stram struktur til mørkere, fyldigere vine med mere krop og dybde.

Blaufränkisch. Foto: AWMB / Faber

St. Laurent
En gammel sort, som tidligere var at finde vidt omkring i det centrale Europa, men i dag er den i det store hele en østrigsk specialitet. Her findes den særligt i Thermenregion, Burgenland og ved Neusiedlersee. Den både blomstrer og modner tidligt. Druen har tykke skaller og kan derfor give vine med farve, ekstrakt og tannin.

St. Laurent vine har som regel en flot rød farve, dyb aroma og en blød struktur. Det er lette og elegante vine, der oftest smager af saftig, rød bærfrugt, men variationen er stor alt efter jordbundstype, vejrforhold og vinbonde. Normalt er det vine, der bør drikkes unge.

St. Laurent. Foto: AWMB / Faber

Zweigelt
En vis Friedrich Zweigelt fra planteskolen i Klosterneuburg frembragte i 1922 en krydsning af sorterne Blaufränkisch og St. Laurent og gav den navnet Rotburger. Den blev imidlertid berømt under sin skabers navn, Zweigelt. I dag er den Østrigs mest plantede rødvinssort, en slags blå pendant til Grüner Veltliner. Mest udbredt ved Neusiedlersee og i Weinviertel, men den kan faktisk findes i de fleste af landets vinregioner.

Zweigelt er højtydende og let at dyrke, og den modner tidligere end andre rødvinsdruer, så det er næsten altid muligt at høste helt modne druer. Netop derfor er den blevet så populær blandt bønderne. Dens popularitet blandt vindrikkere skyldes især dens umiddelbare friskhed og frugtighed. Den giver mange lette og livlige vine, duftende og med saftig frugt. Ribs og kirsebær er typiske smagsindtryk. Zweigelt bruges både solo og i selskab med andre druer, både med og uden fadlagring.

Zweigelt. Foto: AWMB / Faber

Blauer Wildbacher
Wildbacherdruen har hjemme i Steiermark i det sydligste Østrig. Den bruges først og fremmest til fremstilling af den lokale styriske specialitet Schilcher, en meget karakterfuld rosé. Du kan dog også finde en ganske lille produktion af rødvin på druen. Det er en stor, mørkeblå drue, der er kendetegnet ved sin særlige aroma og sit høje syreindhold.

Blauer Wildbacher giver en rosé med dyb farve, frisk aroma og rød bærfrugt à la ribs, stikkelsbær og solbær. Vinene har ofte en markant og livlig syrestruktur. Den er, med det høje syreindhold, en oplagt madvin, som bør drikkes ung.

Blauer Wildbacher. Foto: AWMB / Faber

Gæsterne udefra

Druesorter migrerer ligesom mennesker, og der er gennem tiden kommet mange sorter udefra og har slået sig ned i Østrig. At mange af de øvrige sorter har huseret i landet længe afsløres ved, at de ofte optræder under gamle, lokale synonymer. De vigtigste øvrige sorter i Østrig er Riesling, Weissburgunder (Pinot Blanc), Grauburgunder (Pinot Gris), Blauburgunder (Pinot Noir), Morillon (Chardonnay), Gelber Muskateller (Muscat) og Gewürztraminer. Senest har disse druer desuden fået prominent selskab af moderne, internationale sorter som Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Østrigerne værner godt om deres egen vinøse kulturarv. De har også forståelse for, at deres bidrag til vinens verden ikke kan bestå i at kopiere andre landes vine. Østrigske vinbønder arbejder derfor seriøst med deres egne druesorter og særlige geografiske forhold. Det kommer der mange unikke vine ud af, og kvaliteten er generelt stigende. Vi kommer til at se mere til landets vine fremover, og det er derfor meget muligt, at du kommer til at stifte nærmere bekendskab med en af de ovennævnte druer i nærmere fremtid.

Læs også

Gemischter Satz: Et højdepunkt i Wien

Den østrigske hovedstad Wien er altid et besøg værd. Den byder på en lang række historiske og kulturelle rigdomme. Som vininteresseret bliver du heller ikke snydt.

Weststeiermark (West Styria)

Østrigs mindste vinområde, hvor kelterne og romerne dyrkede vin. Weststeiermark er hjemsted for en speciel og relativ ukendte druesort.

Südsteiermark (South Styria)

Siger man Sauvignon Blanc, tænker de færreste på Østrig, men ikke desto mindre er ét af landets vinområder i den kvalitetsmæssige top 5, når det gælder dyrkning af Sauvignon Blanc.