Bogens titel giver læseren store forventninger om et komplet opslagsværk om vin. Men glem alt om det, for de forventninger indfries langtfra i bogen, som i afsnit virker banal og dogmatisk. Den er en rodet affære, der tilmed leder læseren på vildspor og kant med loven i afsnittet om vin og promiller.
Niels Ehler:
Alt hvad du behøver at vide om vin
120 sider, hardback. 149,95
Gyldendal
Udgivelsesår: 2011
2/6 stjerner
Lad mig starte med titlen: Alt hvad du behøver at vide om vin. Hvem bestemmer egentlig, hvad jeg eller du behøver at vide om vin? Og hvorfor behøver vi så ikke at vide – eller kunne slå op – hvad noget så enkelt som fx senthøstede druer, eller Eiswein for dens sags skyld er? Og hvor er beskrivelserne af de mest almindelige druer som fx Chardonnay, Merlot, Cabernet Sauvignon? Bogen påberåber sig at være en guide og et praktisk værktøj, der giver større vinglæde. Det er meget muligt, men forventer du et altfavnende vinværk, bliver du slemt skuffet.
Niels Ehler kan godt finde ud af at skrive og gør det også ganske glimrende. Der er masser af gode, forklarende og grundlæggende afsnit i bogen. Det gælder fx om dekantering af vin, tanniner og temperering. Fagligt er der selvfølgelig altid holdninger, der kan diskuteres. Fx anbefaler Niels Ehler Champagne- eller Crement rosé til sushi. Det kunne jeg aldrig drømme om, alene fordi det er synd for Champagnen, der vil komme til kort i forhold til sushiens wasabi. Men det er, hvad det er.
Bogen virker til tider stiv og i passager dogmatisk, og den fornægter stedvis både virkelighed og forskning. Fx i afsnittene om sundhed og vin og om skruelåg. Netop skruelåg har andre danske netmedier i øvrigt også en tendens til at behandle ekstremt ensidigt, hvor der kun fokuseres på de positivt aspekter, mens man behændigt glemmer at nævne, hver gang et forskningsresultat trækker i den negative retning.
Bogen omtaler skruelåg som det nye adelsmærke, og jeg bliver ærligt talt så træt i øjnene, når jeg i flere medier og hos flere forfattere læser en messende holdning til skruelåg. Vist er skruelåg gode, og vist løser de nogle af problemerne med korkfejl i vinene. Men hvorfor er der ikke flere – og heriblandt også bogens forfatter – der indrømmer, at de godt er klar over, at vin med skruelåg skaber andre fejl i stort set samme omfang som korkpropperne – fx via en såkaldt svovlreduktion i vinen efter seks måneder under skruelåg? Eller at skruelåget er en langt billigere flaskelukning end en korkprop, hvorfor nogle producenter også har valgt skruelåget alene ud fra en økonomisk betragtning? Skruelågsindustrien har lavet et super godt stykke lobbyarbejde, og det har åbenbart også ramt bogens forfatter, når han så unuanceret beskriver skruelågets lyksaligheder.
Et andet eksempel på unuancerede gennemgange af bogens emner findes i afsnittet om vin og sundhed. Her koncentrerer bogen sig næsten udelukkende om ganske beviselige og sundhedsgavnlige egenskaber ved et moderat indtag af vin. Bogen konstaterer desuden, at det er sundere at indtage alkohol end at være afholdsmand. Det er for så vidt formentlig korrekt, men Niels Ehlers undlader samtidigt at nævne, hvad det er vi er oppe imod, hvis vinindtaget for fx en kvinde bliver over et enkelt glas vin om dagen. En stor undersøgelse konkluderede for nyligt følgende: »For hver genstand om dagen, som kvinder drikker, øger de deres risiko for at få brystkræft med 3%. Et enkelt glas betyder ikke noget for denne risiko, men så snart man kommer derover, øges risikoen for hver genstand.« (Kilde: Anne Tjørneland, Kræftens Bekæmpelse)
Når de positive aspekter af vin skal fremhæves, burde de negative vel også, eller det behøver vi måske ikke vide?
Filmen knækker helt i afsnittet om vin og promiller! Forfatteren er upædagogisk og overser totalt, at du kan overtræde færdselsloven, selvom din promille er under 0,5 efter, at du har drukket: For spirituskørsel straffes endvidere den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at den pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggende måde, siger Færdselslovens §53, stk. 2. Bemærk, at der intet står om en promillegrænse på 0,5. Bogen burde ikke bevæge sig ud på denne tynde is, men i stedet helt enkelt mane til at alkohol og kørsel ikke er foreneligt. Jeg har faktisk selv haft fornøjelsen af at teste politiets alkoholtester, både i professionelt og festligt lag. Og jeg kan konstatere, at min grænse for, hvornår jeg personligt føler, at jeg er i stand til forsvarligt at køre bil med alkohol i blodet, er væsentligt under 0,5 promille. Det alene tilsiger, at man ikke skal spekulere i sit alkoholindtag.
Bogen får kun to stjerner. For det første fordi den har forspildt muligheden for netop at præsentere Alt hvad du behøver at vide om vin. For det andet for sit indhold, der virker tilfældigt og mangler oplagte emner. Og ikke mindst for det tredje for at virke propagandistisk og ensidig i sin behandling af emner, der åbenlyst har flere sider.
Alkotestere til privat brug er efter Rådet for Sikker Trafiks skøn ikke pålidelige eller præcise nok, og det er i det hele taget en dårlig idé at bruge dem. Det er meget problematisk, hvis alkotestere bruges for at chaufføren kan drikke »til grænsen« i stedet for at holde sig ædru. Det kan øge risikoen for spritkørsel. Alkotestere kan give en falsk tryghed om, at man kører sikkert og lovligt.
Promillen kan desuden være på vej op, når man tager testen, og kan derfor være højere, efter man har taget testen. Og selv om promillen er under 0,5, kan man godt være så påvirket, at man ikke kan køre sikkert.
Det er meget simpelt. Alkohol og bilkørsel hører ikke sammen. Hvis du ved på forhånd, at du skal drikke alkohol, så lad bilen stå. Eller drik maksimalt én genstand. Er du i tvivl, om du kan køre efter at have drukket, så lad bilen stå.