Winemarket 7.0 – mød 25 vinhandlere og smag over 250 forskellige vine

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 27/08/2017

Winemarket 7.0 åbner lørdag den 7. oktober dørene til Ridehuset i Aarhus for den hidtil største smagning med 25 vinhandlere fra hele landet – heriblandt en række debutanter.

Efter den store succes med et rent tysk Winemarket i maj vender Winemarket 7.0 tilbage uden et egentligt tema bortset fra at vise den kæmpe mangfoldighed, som findes i vinene fra nogle af landets bedste vinhandlere. Flere af dem er med på Winemarket for første gang, så der venter dig helt sikkert nye, gode vinoplevelser.

Gå på opdagelse i nye druer eller lær klassikerne at kende

Winemarket er en enestående mulighed for at møde både nye og velkendte vinhandlere og deres vine, og med smagekataloget i hånden får du en god mulighed for at jagte nye druer, områder, eller vende tilbage til dine darlings.

Smag over 250 vine

Når du har købt billet, kan du smage over 250 forskellige vine hos vinhandlerne. Enkelte af dem har desuden taget sjældne eller eksklusive vine med, som du kan købe smageglas af til fair priser. Du kan naturligvis også købe vin med hjem på selve smagningen hos de 25 deltagende vinhandlere.

Mød følgende vinhandlere på Winemarket 7.0:

Otto Suenson
Frederiksdal Kirsebærvin
Cold Hand Winery
Propperiet
Domaine Brandis
L’esprit du Vin
Nemlig.com
Bichel Vine
D’Wine
Erik Sørensen Vin
Barrique Vin
Brdr. D’s Vinhandel
Kjær Sommerfeldt
Selmer Vin
Distinto Vinimport
Grapeland
Vinova
Vinstokken.dk
Philipson Wine
Vinomani
Anduma Vini
Laudrup Vin
Vintage Champagne
Ribera Del Duero – hotspot

(forbehold for ændringer.)

RIBERA DEL DUERO HOT-SPOT

På Winemarket 7.0 har du mulighed for at lære mere om Ribera Del Dueros fantastiske vine, som med deres saftighed og fylde går som fod i hose med efterårets vejr og mad. Vi får nemlig besøg af Ribera Del Duero, som blandt andre danske Peter Sisseck har været med til at gøre populært med sine store vine. Kig forbi Ribera Del Duero Hotspot på Winemarket 7.0, hvor du kan opleve et spændende udvalg af vine, der findes i Danmark. Dygtige sommelierer skænker op og hjælper dig med at blive klogere på dette fantastiske spanske vinområde.

Køb billet til Winemarket 7.0

Du kan købe adgang til Winemarket 7.0 fra kl. 12.30–15.00 eller 15.30–18.00. Entreen koster 265,– og med i prisen få du dit eget Riedel Overture-glas (værdi 75,–), og når du går igen, får du det nyeste nummer af vinmagasinet DinVinGuide med hjem (værdi 69,50).

Smagningen holdes i Ridehuset, Vester Allé 1, 8000 Aarhus.

Til forsiden…