Winemarket : Se det store tyske og østrigske smageprogram

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 19/05/2018

Foto: AWMB / Wirz, Robert Staudinger

Smageprogrammet for Winemarket den 26. maj er netop offentliggjort. Med omkring 250 åbne vine bliver det årets største danske vinsmagning af topvine fra Tyskland og Østrig.

Til Winemarket den 26. maj kan du virkelig gå i dybden med østrigske og tyske vine: Ikke færre end 18 forskellige vinområder deltager, så du kan smage vine fra otte forskellige østrigske vinområder og hele ti af de i alt 13 tyske vinområder.

Syv forskellige røde og elleve forskellige hvide druer er programmet. Du kan smage knap 250 forskellige vine fra over 80 forskellige vinhuse. Der er oven i købet et stort opbud af vine lavet med respekt for naturen, når du kan prøve 46 økologiske vine, 27 biodynamiske vine og 8 naturvine, hvor mantraet er så lidt manipulation af vinene som muligt.

Hertil kommer at flere vinhandlere, har inviteret vinbønder med til Aarhus.

Køb billet til Winemarket

Har du ikke allerede købt billet til dette vinmarked, så kan du nå det endnu. Der er smagning fra kl. 12.30–15.00 og igen fra kl. 15.30–18.00. Der er ved at være få billetter til den sene smagning, så køb din billet nu, hvis du vil være sikker på at komme med. Med i billetprisen er der et Riedel Ouverture Magnumglas til en værdi af 89,–

Til forsiden…