Guide : Blindsmagning af hvidvin for begyndere

Af Rasmus Amdi Larsen, sommelier, Drueposten.dk, 27/06/2013

Blindsmagning af vin er fantastisk sjovt. Det er underholdende at udfordre sine venner i hyggeligt lag, og det er faktisk slet ikke så svært, som du måske tror. Med denne enkle guide er du godt i gan. Bagefter kræver det kun en masse »hård træning«.

Sådan bruges guiden

Det hele handler simpelthen om at udelukke. I vinens verden er det heldigvis sådan, at du ved at udelukke meget nemmere kan komme frem til et muligt bud på, hvilken vin du sidder og drikker.

Hvis du smager en vin, der har restsukker i sig, altså en smule sødme i eftersmagen, kan du meget hurtigt udelukke 3/5 af verdens hvide vine. Der er kun en meget lille håndfuld vine i verden, hvor man lader restsukker blive i vinen. Nemt ikke?

Herefter kan du spore dig nærmere ind ved at vurdere vinens dufte og karakter. Er den frugtfyldt eller dufter den mere hen ad blomster?

Hvidvin

1. Restsukker

Det første, man kan smage efter, er, om vinen er tør eller sødlig. Har vinen restsukker, kan man allerede skille de første får fra bukkene. Bemærk, at man med træning bliver bedre og bedre til at finde restsukker i vinen, og ikke forveksle frugtighed og vanillesmagen fra fadlagring med sukkeret.

(Dufter du røg og vanilje i vinen – gå direkte til 5. Fadlagring på nye egefade)

Eksempler på vintyper, der kan have restsukker:

  • Alsace – Riesling, Pinot Gris, Gewürztraminer, Muscat, Pinot Blanc.
  • Tyskland – Riesling, Grauburgunder (Pinot Gris), Weissburgunder (Pinot Blanc).
  • Loire – Chenin Blanc fra områder som fx Vouvrey og Montlouis.
  • Oversøiske lande – Riesling, Gewürztraminer.

2. Blomsterriget (terpener)

Terpener er en »familie« af kemiske forbindelser, som findes i alle druer, men enkelte druer har en højere koncentration end andre. Det kan dufte som: Roser, litchi, mandarin, appelsinskal, geranium, kardemomme, basilikum og jasmin. Finder du disse elementer i vinen, kan du snævre det ind til få druer, som er meget koncentrerede i disse dufte.

For at bestemme en drue ud fra dette, kan man også smage efter, hvor kraftig vinen er. Gewürztraminer kan føles meget »in-your-face« uden så meget frisk syre, og Riesling i den anden ende vil være meget frisk, syrerig og lidt mere legende.

Kategorierne 1. Restsukker og 2. Blomsterriget (terpener) hører på sin vis sammen, og så alligevel ikke. Gewürztraminer vil som regel altid have restsukker, mens fx Riesling sagtens kan laves helt tør. Dufter du derfor masser af hvide blomster og frugt a la hvid fersken, så sidder du formentligt med tør Riesling fra Tyskland eller Alsace.

Eksempler på vintyper, der kan dufte af blomster:
(Fra kraftig til lettere præg)

  • Gewürztraminer
  • Muscat
  • Viognier
  • Pinot Gris
  • Riesling

3. Grønne karakterer (Pyraziner)

Druen Sauvignon Blanc har mange karakterer for sig selv. Har du en Sauvignon Blanc i glasset, vil dens duft være en kombination af nyslået græs, grønne ærter, asparges, stikkelsbær, grapefrugt, tranebær og passionsfrugt

  • Sauvignon Blanc (Oversøisk har mere passionsfrugt og Europæisk mere grapefrugt)

Og smag og duft nu godt efter. Har vinen ovenstående karakterer? Andre druer og vintyper kan have samme karakterer. Finder du oven i købet en let bitterhed som fx den fra grøn peberfrugt, så kan du sidde med en

  • Pinot Grigio(Pinot Gris) fra Norditalien
  • Albarino fra Spanien

Og tungen lige i munden: Finder du derudover fx en duft som hvid peber, er du ret sikker på at sidde med en

  • Grüner Veltliner fra Østrig.

4. Vine med skindkontakt

Vi har slet ikke haft Chardonnay inde i billedet endnu. Chardonnay uden fadlagring kan være ganske let og fredfyldt og giver ikke nødvendigvis særligt meget karakter fra sig. Chardonnay, der ikke bliver lagret på egefad, bliver dog gerne lagret i en kortere periode med kontakt med druens skaller, der kan give en lidt fed/syrlig karakter a la creme fraiche.

Det kan dufte af: Æble, lime, citrus, grøn ananas + eventuelt en lidt federe karakter.

  • Chardonnay (Oversøisk mere ananas og europæisk mere æble/lime).
  • Muscadet fra Loire (Kan minde meget om denne type Chardonnay).

5. Fadlagring på nye egefade

En helt fundamental anden måde at lave hvidvine på er ved at lagre dem på nye egefade. Egefadende bliver brændt indvendigt, og det giver selvsagt helt særlige karakterer til vinen. Chardonnay er kongen af fadlagrede hvidvine, og finder du nedenstående karakterer, er du næsten sikker på at sidde med en Chardonnay.

Det kan dufte af: Vanilje, ristet brød, hasselnød, røg.

  • Chardonnay fra Bourgogne (dufter også hen ad æble/citrus)
  • Chardonnay fra de oversøiske lande (dufter mere eksotisk som ananas, og er »tungere«)
  • Sauvignon Blanc ses indimellem fadlagret. Se #3 foruden fadkaraktererne.

Husk at have det sjovt med vin. Og husk, at vine, du måske ikke selv så godt kan lide, kan være med til at udvide din vinhorisont, så du får det endnu sjovere med vin.

Rasmus Amdi Larsen er sommelier og ny writer på Winelab.dk.

»Jeg lever med en passion om at forenkle vinsnakken herhjemme – få vin ned på jorden og gjort tilgængelig for alle og ikke kun for de få og grå. Hjælpe dig med at finde bedre vin til din hverdag, der ikke absolut er dyrere og give supermarkederne et spark i knæet, når ambitionerne på vores vegne falder for dybt«.

Sig hej til mig på LinkedIn, twitter, eller Facebook.

Til forsiden…