Dansk vin på druer er blevet overhalet af den kreative lillebror, frugtvinen, der står over for et stort folkeligt gennembrud ikke bare i Danmark, men også internationalt. Begyndte druedyrkerne 30 år for tidligt?
En dansk cider fra Cold Hand Winery har i denne uge vundet guld ved en international ciderkonkurrence i England. Bemærkelsesværdigt, for dansk frugtvin har nærmest ikke lært at gå endnu. Men en stor overraskelse? Nææ, for hvis der er noget, der kan dyrkes i Danmark, og hvor smagen udvikles til perfektion, så er det frugt og specielt æbler og pærer. Vi har en lang tradition for og erfaring i frugt- og bærdyrkning, og det har i århundreder været en vigtig del af vores efterårs- og vinterkost. Derfor er det ekstra trist, at frugtplantagerne op gennem 1970’erne og 1980’erne er blevet nedlagt i hobetal med økonomisk støtte fra EU, så der kunne dyrkes korn og juletræer.
Men hvorfor har frugtvinen på nogle få måneder stjålet billedet fra vin lavet på danske druer? Vi kan jo starte med at se på druehøsten i 2012, hvordan gik den? Den gik nærmest ikke. Stort set ingen mængder på grund af elendigt vejr. Og er vi helt ærlige, så er dansk druevin stadig ret rustik. Der er fortsat behov for et stort arbejde med at finde de perfekte druesorter til det våde og kølige danske klima, hvor sommeren kan være uendelig kort og kold. Og så startede de danske vinavlere oven i købet med at plante røde druer, som er mere varmekrævende end de hvide. Det giver jo ingen mening. Især røde druer skal modne, for at man kan lave gode vine på dem. Anderledes er det med de hvide druer, som blandt andet kan give mousserende vine af høj kvalitet på grund af deres syre. En undersøgelse viste for nyligt, at klimaændringerne vil gøre Danmark til et godt vinområde om 20 år. Derfor er det logiske spørgsmål: Er vi startet for tidligt?
Noget tyder på det, hvis vi ser tilbage på de senere år. Selv i de bedste årgange er vinene ikke prangende. Nogle er fine og udmærkede, men topvine er det bestemt ikke. Og her er det så, at frugtvinene kvalitetsmæssigt bliver deres druebrødre overlegne. Specielt dansk cider kan få – ja er faktisk ved at få – et gennembrud. Men går vi nogle år tilbage, var man hos ciderproducenterne også fokuseret på de franske sorter, indtil man erkendte, at den bedste danske cider laves på danske æble- og pæresorter, eller nogle der er velafprøvede og har været dyrket her mange årtier.
Derfor mener jeg også, at det er så opløftende, at øjeblikkets største succes tilfalder noget, der faktisk allerede trives i det danske klima. Og at frugtvinene bliver bedst på sorter som for eksempel det danske æble Ingrid Marie, gør kun historien endnu bedre. Ikke mindst fordi frugtvinene på denne måde får et dansk smagsislæt og en god historie.
Med alle de »gale« og kreative frugtvinsentusiaster, der er med til at præge denne unge branche, kan det gå hen og blive en af nutidens største og mest positive historier fra landbruget, der måske godt kunne trænge til noget nytænkning og udvikling af nye kvalitetsprodukter.
Vindyrkning er på nuværende tidspunkt ti fugle på taget i Danmark, hvorimod frugtvinproducenterne står med en fed håndtam fugl i hånden.
God weekend, og se så at få smagt nogle af de danske frugtvine!