Rødvin fra Damianitza, Bulgarien i Bulgarien
Krydret, dyb og mørk kirse- og solbærfrugt. Kamfer og en stor æterisk dybde og kompleksitet i duften. Frisk frugtudtryk med masser af Bordeaux-referencer – blot med en anelse mere power på frugten. Kraftig, saftig og velskabt frugt i smagen med fine, friske og ungdommelige tanniner og et fadarbejde, som er smukt integreret i frugten. God balance og et flot helhedsindtryk. Giv gerne vinen noget luft inden servering. Den har et pænt lagringspotentiale, så 5–10 år i en kølig kælder er intet problem. Voldsom god vinoverraskelse fra Bulgarien. Det bedste, jeg til dato har smagt derfra.
Type: Rødvin
Årgang: 2013
Alkohol: 14,5%
Lagring: Lagret på franske egefade i 10 måneder
Lukning: Kork
Fylde: Kraftig
Velegnet til: Due, fuglevildt, grillet mad, oksekød og simremad
Vinhus: Damianitza, www.damianitza.bg
Område: Bulgarien i Bulgarien
Druer: 80% Merlot og 20% Cabernet Sauvignon
Forhandler: Bulgarianwine.dk
Pris: 149,00 kr. (ved køb af 6 flasker)