Vin til oregano

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 18/01/2012

Oregano

Universalkrydderiet i det italienske køkken og særdeles populær på vores nordlige breddegrader, hvor det italienske – og dermed også italienernes krydderier – stadig fylder meget på vores tallerkener.

Vin til oregano

Masser af pastaretter og specielt pizzaer har oregano som styrende krydderi. Den karakteristiske, kraftige og krydrede smag klæder maden, især hvis der indgår tomat. Rødvinen hertil må ofte gerne være lidt bondsk, med en god frugtighed og måske et lille fadpræg. Det finder du i Italien fra Valpolicella i nord over Toscana i midt til Sicilien i syd. Er oreganoen brugt til kylling eller fx i en suppe, kan fyldige hvide vine – fx en fyldig Chardonnay eller en spansk hvidvin på druen Albariño – være gode alternativer til de bondske røde.

Vinmatch: Albariño, Valpolicella, Chianti, Primitivo (syditaliensk)

Fakta om oregano

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 1673 kJ
Protein 11,0 g
Kulhydrat 64,4 g
Fedt 10,3 g

Botanisk navn: Oreganum vulgare.

Engelsk: Oregano.

Tysk: Oregano.

Fransk: Origan.

Orieganum betyder på græsk, »bjergets glæde«, og både oregano og merian er blevet kaldt for »bjergmynte«. Flere arter stammer fra Middelhavsområdet. Oregano har en kraftig smag og bruges især i kraftige supper og gryderetter. Urten er god i pasta, tomatretter, pizza, suppe, kylling mm.

Sæson for oregano: Hele året.

Frugt- og grøntkampagnen Sæson for god smag har stillet billede til rådighed for artiklen.

Til forsiden…