Vin til rosmarin

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 17/01/2012

Populær og letdyrkelig urt, der er som skabt til lam og sauterede retter. Rosmarinens karakteristiske smag kan du let genfinde i mange rødvine fra middelhavsområdet.

Vin til rosmarin

Masser af ukomplicerede røde landvine fra Italien og Frankrig, er som skabte til rosmarin, og ofte kan du ligefrem fornemme rosmarin i vinenes smag. De skal have noget fylde og frugtighed. Lidt fadarbejde er også fint, men ikke strengt nødvendigt. Da rosmarin og lam ofte er et selvskrevet makkerpar, er det oplagt at nævne Syrah fra Rhône som en godt til match til begge parter. Mange italienske vine på druen Sangiovese er også gode bud, og der må gerne være noget fylde i vinen og rigeligt med tanniner. En spansk Tempranillo kan også være et godt valg, men vælg her en, der har fået lidt fad, som kan dæmpe lidt af frugtigheden.

Vinmatch: Syrah fra Rhône, Sangiovese fra Italien, Tempranillo fra Spanien.

Fakta om rosmarin

Rosmarin er en stedsegrøn krydderurt, som vokser vildt i mange lande omkring Middelhavet. Den har en stærk og gennemtrængende æterisk duft og smag i retning af fyrenåle. Rosmarin finder stor anvendelse i madlavningen i både Frankrig og Italien.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 632 kJ
Protein 3,3 g
Kulhydrat 20,7 g
Fedt 5,9 g

Botanisk navn: Rosmarinus officinalis.
Engelsk: Rosemary.

Tysk: Rosmarin.

Fransk: Rosemary.

Rosmarin indgår i krydderiet Herbes de Provence sammen med timian, merian, basilikum og estragon. Tilsættes typisk under tilberedningen, således at den krydrede smag tilføres kød etc.

Sæson for rosmarin: Hele året.

Tilberedning: Rå, stegt, kogt.

Frugt- og grøntkampagnen Sæson for god smag har stillet billede og fakta om grøntsagerne til rådighed for artiklen.

Til forsiden…