Indisk vin – den nye stjerne på det asiatiske vinkort?

Af Peter Csizmadia-Honigh, 08/10/2016

I de seneste år har jeg bedømt et stadigt stigende antal kinesiske og japanske vine ved internationale vinkonkurrencer som Decanter World Wine Award og International Wine & Spirit Competition. Samtidigt har den indfødte japanske druesort Koshu fået sin egen niche på Londons finere restauranter. Men når det kommer til indiske vine, er folks reaktion stadigt overvejende overraskelse.

Indiens vej til vin

I historiske og litterære kilder kan man spore vin i Indien tilbage til det 13. århundrede før vor tidsregning. Men den nutidige indiske vinindustri tog sin begyndelse i de tidlige 1980’ere, da to entreprenante erhvervsfolk, Shymarao Chowgule og Kanwal Grover, satte sig for at lave deres egen vin på indisk grund. Da Sula Vineyards, den største indiske vinproducent i dag, kom på markedet i år 2000 var det et tegn på tidens optimisme. Maharashtra var den første indiske delstat, som indførte vinlovgivning i 2001, hvilket førte til oprettelsen af et stort antal vingårde. Tre yderligere delstater har siden fremsat ny vinlovgivning: Madhya Pradesh og Tamil Nadu i 2006 og Karnataka i 2007.

Finanskrisen i 2007–2008 førte til en del konkurser, heriblandt blev datidens største vinproducent Chowgules Château Indage, bedst kendt for dets mousserende vin Omar Khayyam, også frasolgt. Fra 2007 og frem startede nye seriøse vinprojekter dog op, bl.a. Alpine Wineries, Fratelli Wines, Charosa Winery, Four Seasons, KRSMA Estates, Vallonné Vineyards og SDU Winery. Multinationale spiritusselskaber fattede også interesse og begyndte at gøre forretning i Indien: Pernod Ricard, Diageo og Moët Hennessy. Investorerne meldte sig til trods for de åbenlyse udfordringer, som den gryende indiske vinindustri stod over for.

Regioner og klimaer

Det indiske subkontinent er et enormt landskab i det sydøstlige Asien med vidt varierende klimatiske forhold fra Jammu og Kashmir i nord til Tamil Nadu og Kerala i syd. Størstedelen af vinproduktionen er dog koncentreret i to sydindiske delstater: Maharashtra og Karnataka. Dermed ligger de fleste af landets 2.500 hektar vinmarker (svarende til cirka 2% af Bordeaux) i subtropisk klima med to årstider: de våde sommermåneder og den køligere, tørre vinterperiode.

Den sydvestlige monsun bidrager med den overvejende mængde af det årlige regnfald mellem maj og september, ledsaget af høje temperaturer, ofte over 30 grader, og i nogle områder helt op imod 50 grader. I løbet af vinteren er der normalt ingen regn, og temperaturerne svinger mellem 35 grader om dagen og 15 grader om natten, hvilket sikrer en velkommen variation i temperaturforskellen mellem dag og nat.

Det har to virkninger i vinmarken: Den første er, at vinstokkene slet ikke går i dvale men påbegynder deres vækstsæson, så snart de bliver beskåret efter høsten. Kvalitetsbevidste producenter beskærer derfor to gange om året: Efter høsten i maj og straks efter monsunen, lige før den nye vækstsæson begynder fra tidligt i august til sent i september. Den anden virkning er den omvendte temperaturcyklus i vinterhalvåret: Temperaturerne falder i begyndelsen af vækstsæsonen og når et lavpunkt i december, hvorefter de stiger frem til druernes endelige modning.

Dog kan man spore regionale variationer. Afstanden fra ækvator i syd og til det arabiske hav i vest har indflydelse på mængden af regn. Fx bryder de vestlige Ghat-bjerge monsunen først i Nashik, en af Indiens otte vinregioner og hjemstavn for de kommercielt mest betydelige producenter: I Igatpuri området falder 3.500 mm regn, mens underområderne længere inde i landet får kanpt 500 mm regn. Byen Nashik, Indiens vinhovedstad, er også centrum for vinturismen på grund af dens gunstige placering. Den ligger kun 190 km, eller 3 ½ times kørsel, nordvest for metropolen Mumbai – og den er et af fire knudepunkter for Kumbh Mela, en pilgrimsvandring, der afholdes hvert 12. år, hvor hinduer samles for at vaske deres synder af sig i floden.

Højde har også en indflydelse både på den gennemsnitlige temperatur og temperaturforskellen mellem nat og dag. Bangalore and the South, en vinregion i staten Karnataka med en gennemsnitlig højde på 950 meter over havet, har mere moderate sommertemperaturer end Nashik, der ligger omrent 600 meter over havet. Derfor mindskes temperaturforskellen mellem dag og nat også, hvilket påvirker druernes modning.

Druesorter og vintyper

Selvom Bangalore Blue og Bangalore Purple er indfødte indiske druesorter, er de hybrider af Vitis Vinifera og Vitis Labrusca, hvilket giver dem en særpræget smag (ofte omtalt som »foxy«). De egner sig af samme grund kun til vine på laveste kvalitetsniveau og bruges oftest som tørstslukkere af forbrugere med lave indkomster.

De fire mest betydningsfulde druesorter, hvad angår kvantitet, er Sauvignon Blanc, Chenin Blanc, Cabernet Sauvignon og Shiraz. Det skyldes delvist udenlandske vinkonsulenters indflydelse, fx Michel Rolland fra Bordeaux, men også de stilarter, disse druer kan producere. Chenin Blancs evner med restsødme passer til den indiske smag, ligesom den ligefremt frugtige stil i blendet Cabernet-Shiraz, der med sin modne frugt og bløde tanniner nu anses for at være det klassisk indiske blend.

Bogen The Wines of India, a Concise Guide af Peter Csizmadia-Honigh kan købes på www.thewinesofindia.com, og koster £25 eksl. forsendelse.

De øvrige druer, der dyrkes i Indien, inddeles i tre grupper alt efter deres oprindelse: Fransk, italienske og de øvrige. De franske inkluderer Viognier og Malbec, der begge viser stort potentiale, samt Chardonnay og Pinot Noir, der begge kæmper med at yde kommercielt stabile mængder, selvom Chardonnay i stigende grad giver gode resultater. Blandt de italienske sorter er Sangiovese blevet den mest udbredte, mens de øvrige sorter tæller bl.a. Riesling og Tempranillo.

Man sondrer mellem en indisk og en vestlig vinstil: Vine i indisk stil har ofte restsødme, der går godt i spænd med det indiske køkken. Desuden er der »indisk portvin«, en problematisk kategori både på grund af navnet og kvaliteten, men den slukker mange fattige konsumenters tørst efter sødme og alkohol. Endvidere »vincoolers« der skal forsøge at omvende øldrikkere til vin; og vine af lav kvalitet, der teknisk set nok er vellavede men alligevel nok udrikkelige for de fleste vestlige forbrugere.

Den vestlige stil spænder fra tørre hvidvine over mousserende og roséer til søde, senthøstede vine og vine lavet på tørrede druer. Topvinene er ofte fadlagrede. Amerikansk eg er det dominerende, men brugen af fransk eg er også udbredt. Indernes tørst efter flaskegærede mousserende vine er stigende, typisk fremstillet på Chenin Blanc eller Shiraz til roséerne. Disse vine i vestlig stil vinder en stadig større tilhængerskare på internationale vinmesser, og det er dem, du skal lede efter, hvis du gerne vil prøvesmage den indiske vin.

Peter Csizmadia-Honigh er vinkonsulent og wine writer. Han skriver bla. artikler til Sommelier India og The Drinks Business. Peter er medejer af Royal Somló Vineyards i Ungarn, hvor han fremstiller Juhfark vine. Mellem 2005 og 2014 var han ansvarlig for The Insitute of Masters of Wines studie- og eksaminationsprogrammer i Europa, Nordamerika og Australien. Han er kandidat fra Eötvös Universitetet i Budapest og har en Diploma fra WSET.

Indiens vinregioner

Læs også

Egon den IV af Scharzhof

Mosel riesling er helt sin egen. De bedste marker og vinbønder kan fremtrylle nærmest svævende vine med en enestående og underspillet sødme, som er pakket flot ind i bitterhed og syre.

Test af californisk Cabernet Sauvignon

Med rødder på Médoc-halvøen i Bordeaux har Cabernet Sauvignon i dag spredt sig til alverdens vinmarker. Et af de steder, hvor den har haft en kæmpe succes, er i Californien. Vi har i en lille test taget temperaturen på vinene.

Mendoza

Argentinas vigtigste vinregion Mendoza ligger i den vestlige del af landet med sydamerikas højeste bjerg Aconcagua beliggende på en højslette nordvest for byen Mendoza.