Mosel riesling er helt sin egen. De bedste marker og vinbønder kan fremtrylle nærmest svævende vine med en enestående og underspillet sødme, som er pakket flot ind i bitterhed og syre, mens alkoholen oftest holder sig under 10%. En vin, som ikke kan kopieres eller laves andre steder på kloden trods talrige forsøg.
Fakta om Egon Müller
Født 1959 og uddannet ønolog fra Geisenheim. Hans evne til at skabe mesterlige riesling-vine, har gjort ham verdensberømt og efterspurgt for sin ekspertise hos rieslingproducenter kloden rundt fra Washington State til Østeuropa. Overtog ansvaret fra sin far, Egon III, i 1991.
En af mestrene, eller måske mesteren, er Egon Müller IV, som ret beset laver Saar riesling. Saar blev dog for snart 10 år siden sammen med Ruwer indlemmet i Mosel for at gøre det en anelse mere enkelt for forbrugerne. Riesling er altdominerende i Mosel og modner sent her i den koldeste af de tyske vinregioner, og netop modningsgraden er kernen i stilarten i vinen.
Saarfloden slynger sig igennem landskabet, inden den munder ud i den større Moselflod. Undervejs skaber den livgivende fugt, som også giver mulighed for ædelråd i druerne – botrytis – som er en mere eller mindre tydelig del af Moselvinens udtryk og stilart. Ædelråddet efterlader duft og smag af akaciehonning og i de sødeste og mest koncentrerede vine også et mineralsk nærmest lakpræg. Råddet er i øvrigt også hemmeligheden bag Bordeaux‘ berømte Sauterenesvine. Saar hjælper med at beskytte de lavtliggende marker ned til floden mod frost, da den altid bringer lidt varme med sig. Det reddede en del marker i foråret i år, hvor temperaturen sneg sig faretruende langt ned mod frysepunktet, efter at planterne havde udfoldet deres nye blade og skud. Men Mosel slap – i hvert fald i år.
Scharzhofberg er Egon Müllers bedste Rieslingmark. Det 310 meter høj vinbjerg ligger klods op af hans ejendom Scharzhof i Wiltingen, som har været i familiens eje siden 1797. Det skiferdækkede bjerg strækker sig over 28 hektar, hvoraf 8,5 hektar tilhører Egon Müller. Det resterende areal ejes af syv andre vinhuse, hvor måske mest kendte er Van Volxem. Jordpriserne er astronomiske, hvilket skyldes den høje efterspørgsel efter vinene herfra: Nogle af Egon Müllers dyreste vine sælges til vanvittige priser på op til 150.000 kroner per flaske!
Saarfloden løber ikke lige forbi Scharzhofberg, som dermed ikke har den temperaturbuffer, som en flod normalt giver. Det betyder omvendt, at risikoen for frost kan være større her, men mest af alt fører det til en større forskel på nat- og dagtemperaturen, hvilket giver druerne en høj og fantastisk klar syre. Selv i årgang 2015, som var varm for området, endte syreniveauet så højt, at det overraskede alle og var nærmest uforklarligt, fortæller Veronika Lintner, da jeg er på besøg i maj 2016. Hun er højre hånd for Mister Müller, som han udelukkende kaldes, og viser rundt på Scharzhof, mens han er på promoveringstur i Asien. Det er tydeligt, at der hersker en autoritær respekt omkring Egon Müller.
Braune Kupp er Egon Müllers anden vinmark. Den ligger tættere på Saar og er en varmere mark end Scharzhofberg. Ofte er botrytis mere udtalt i vinene fra Scharzhofberg end dem fra Braune Kupp, selvom druerne kan være angrebet i samme grad. Global opvarmning har kunnet ses i markerne de seneste årtier. Siden 1988 har der ikke været nogen dårlige årgange, altså kolde årgange uden fuld druemodning. I 1980erne var kvaliteten i flere årgange så dårlig, at vinhuset solgte vinene på fadene til andre vinhuse, da Egon Müller ikke ville lægge navn til årgangen.
At dyrke vin i Mosel er i forvejen besværligt på grund af de stejle vinmarker. Oven i købet insisterer Egon Müller på, at en løs jord i marken er altafgørende for perfekt plantetrivsel og dermed for førsteklasses druer. Derfor pløjes de stejle marker 7–8 gange i løbet af en vækstsæson. De dyrkes økologisk men er ikke certificerede, da – som Veronika Lintner forklarer – »Mister Müller gerne vil holde alle mulighederne åbne.«
Veronika Lintner er østriger fra Kitzbühel og har arbejdet på Scharzhof i et år. Hun er uddannet sommelier og arbejder i det daglige også i vinmarkerne for at få bedst mulige ’hands-on’ erfaring med tilblivelsen af Egon Müllers vine. Hun har altid haft en stor forkærlighed for tyske vine og i særdeleshed vinene fra Saar. Egon Müller er kendt for at være en fokuseret mand af relativt få ord, og det oplevede Veronika Lintner på egen krop, da hun begyndte at arbejde for ham. Med stor glæde fortalte hun, at hun havde fundet et sted at bo i landsbyen ved siden af Scharzhof. »Interessant«, replicerede Egon Müller knastørt.
Familen Müller har lavet vin på Scharzhof i over 200 år, og lige så længe har familieoverhovedet heddet Egon. I dag Egon IV. Sønnen i huset hedder naturligvis også Egon og dermed Egon V, for i familien lægges et vist pres på, at næste generation overtager stedet, når tid er. Et pres og en opgave, som den nuværende Egon Müller har løst til perfektion og den, der en dag skal overtage efter ham, må være en anelse nervøs for, om han eller hun kan fylde skoene ud. Egon Müller er således også i manges øjne Tysklands mest anerkendte vinmager og vinperson. Hans søn er 15 år og for tiden ikke synderligt interesseret i vin. Til gengæld er han passioneret biavler, og da han har hørt lidt om de priser, som faderen får for sine vine på den årlige Grosser Ring vinauktion i Trier, ville han høre, om han ikke kunne få lov til at sælge sin honning der. For øvrigt hedder Scharzhofs hund også Egon.
Egon Muller er også dybt engageret i den organisatoriske del af den tyske vinbranche. Siden 2008 har han været præsident for VDP Mosel (Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter) – en sammenslutning af de bedste Moselvinhuse inden for den nationale, private VDP. Han forlod dog posten i protest i juni i år. Der opstod en uenighed blandt de eksisterende medlemmer i forbindelse med afstemningen om optagelsen af nye medlemmer. Tidligere på året havde Egon Müller spurgt, om der var indsigelser mod optagelse af Markus Molitor, Lubentiushof og Weingut Knebel. Det var der ikke, men den hemmelige afstemning i juni viste noget andet, og kun Knebel fik den lokale accept, som kan bane vejen for en national optagelse i VDP-systemet. Egon Müller var stålsat, trak sig som præsident og udtalte i forbindelse hermed, at det er forkert ikke at optage de bedste Moselproducenter i VDP Mosel, når man samtidigt ikke smider de ringeste ud af sammenslutningen.
2015 var ret så varm med en lang og tør sommer. Så der var ikke store forventninger om en høj og frisk syre, men virkeligheden blev anderledes. Der kom masser af syre i vinene og tilmed til perfektion. »Druerne modnede perfekt i 2015. De var tilmed sunde med perfekt botrytis. Sammen med den høje syre var det nærmest den perfekte årgang for os, efter den lidt svære årgang 2014 med masser af regn«, forklarer Veronika Lintner og fortsætter: »2014 skiller fårene fra bukkene. Hvem var dygtige i markerne, i kældrene, og hvem sorterede i deres druemateriale. Modsat 2015, hvor alle kunne lave gode vine.«
På nuværende tidspunkt er årgang 2015 hos Egon Müller karakteriseret ved frugtdominerede vine. Elegant og fokuseret riesling med abrikos og fersken, og hvor terroir i øjeblikket ikke er kommet til udtryk men vil vise sig med tiden. Scharzhofberger Kabinett skal i øvrigt ofte have 8–10 år, før de begynder at åbne sig. Det samme gælder for Spätlese, som i 2015 ikke produceres til auktionen. Scharzhofs marker gav et udbytte på 59.000 flasker i 2015. Ikke meget for et vinhus, men høje flaskepriser opvejer den lille mængde. 2013 var den mindste årgang siden 1945 med kun 28.-29.000 flasker, hvor den 2 år tidligere havde været nærmest 3 gange så stor med 85.000 flasker.
Alkoholprocenten for 2015 holdt sig lige under 10%, da spontangæringen var færdig i Scharzhofs kælder. Kælderen virker nærmest som en levende, fugtig organisme i sig selv med masser af edderkopperspind, frøer og vandet drivende ned af væggene. Det er en kold kælder, og gæringen stopper af sig selv og efterlader vinene med sukker i større eller mindre grad. Vinene ligger på cirka 60 år gamle 1000-liters egefade, som ikke må påvirke vinene smagsmæssigt men kun har til formål at være gæringskar og efterfølgende give vinene en mikrooxidation. Scharzhof Riesling er den eneste af Egon Müllers vine, som ligger på stål. Den er husets vigtigste og billigste vin og står for ca. 30% af den totale produktion.
Vinauktionen Grosser Ring i Trier er en vigtig og traditionsrig årlig begivenhed, hvortil Egon Müller sender sine mest unikke og eksklusive vine – typisk fra de bedste fade. Auktionsvine må ikke være Kabinett eller vine, som i forvejen er på markedet. Op til den kommende auktion i midten af september er der – med årgang 2015’s kvaliteter in mente – stor spænding omkring, hvorvidt priserne vil opleve et rekordernes år. Egon Müller er indehaver af verdensrekorden for Tysklands dyreste unge vin: En 2003 Scharzhofberger Trockenbeerenauslese til hammerslag på 12.000 euro – for én flaske. Hos den danske importør, L’esprit du Vin, kan du erhverve dig en flaske for 150.000 kroner.
Med disse priser og den høje kvalitet er Saar riesling tilbage ved tidligere tiders position i den absolutte verdenselite. Egon Müller og hans team har i årtier med en dedikeret og fokuseret indsats ført an og trukket området med sig.
Dansk importør af Egon Müllers vine er L’esprit du Vin