Tirsdag den 22. november 2017 afholdtes den femte internationale Orange Wine Festival i Wien. 67 vinhuse var repræsenteret: Størstedelen fra Slovenien, Italien og Østrig, men også vinhuse fra Georgien, Moldavien, Rumænien, Ungarn, Kroatien, Tjekkiet og Tyskland var at finde bag bordene.
Såvel professionelle, pressefolk som private var mødt frem for at smage det store udbud af orange vine – vine lavet af grønne druer, gæret sammen med skallerne, som giver vinene deres orange farve. Over 200 vine kunne smages i løbet af de syv timer, der var åbent i Museumsquartiers smukke lokaler. Den almindelige entrépris for private er 35 euro, og foruden vine var en lang række specialiteter som olivenolie, oste, trøfler og fisk på bud. Alle slovenske, da den slovenske handelsstand står som hovedarrangør for messen. Vinmagerne kom dog fra hele Europa. Udstillerne var næsten alle økologiske, biodynamiske eller på anden måde bæredygtigt orienterede. Messen er dermed en af Europas førende inden for naturvin, selvom den er ret overset i Danmark.
Orangevin har for alvor etableret sig internationalt. Orange Wien giver et godt overblik over såvel gamle som nye fortolkninger af genren, hvad enten der er tale om traditionsbunde vine fra veletablerede producenter, eller nye udgaver fra eksperimentende vinhuse. »Klassikerne« kommer fra områder, der har en lang tradition for skindfermenteret hvidvin, som fx i Georgien, hvor der er en mere eller mindre ubrudt overlevering af denne type vin flere tusinde år tilbage, eller langs Adriaterhavskysten i det nordøstlige Italien, Slovenien og Kroatien, hvor genren begyndte at reetablere sig for godt 20 år siden og siden spredte sig. Flere af højdepunkterne var derfor, ikke overraskende, også hos gamle kendinge som Gravner, Princic og Movia. De georgiske vine er et sjældent syn i Danmark, så her var der flere nye oplevelser, især husene Binekhi, Iago og Tchotiashvili havde gode vine at byde på.
De nye orangevine kommer især fra en række innovative producenter i Europa, og Østrig er måske det land, der har mest at byde på i genren for øjeblikket: Fritz Salomon fra Gut Oberstockstall i Wagram overbeviste med de nyeste årgange af sin Orange. Ligeså med landsmanden Georg Schmelzer fra Burgenland og hans Zauber des Verzichts. To tendenser ser i øvrigt ud til at sprede sig: For det første forsøger mange sig nemlig med skindkontakt ved aromatiske sorter som Sauvignon Blanc, Gewürztraminer og Muscat. For det andet laver flere og flere mousserende vine med lang skindkontakt. Et godt eksempel er italienske Costadila.
Til trods for at disse producenter ofte omtales som nye, så har mange af dem efterhånden oparbejdet erfaring med at vinificere på denne måde i op mod ti år. Og modsat mange fordomme, så oplevede jeg kun ganske få vine, der var skæve, vilde eller som gjorde sig fortjent til betegnelsen »fejlbehæftet«. De fleste producenter har da også kun et træk på skulderen til overs for den kritik, de stadig kan møde mange steder: At orangevin er sær naturvin, et rent modelune eller kun for de indviede. Det samlede indtryk, der stod tilbage efter smagningen, var af tilgængelighed, forskellighed og kvalitet: En cementering af, hvor mangfoldige disse vine er, og hvor mange dygtige producenter, man kan finde i hele Europa.