Mousserende fra Hager Matthias, Kamptal i Østrig
Smuk, ren og frisk duft af skovjordbær, lidt grøn mynte og en fornem indpakning i en lidt flintet mineralitet. Storladen! Den fineste, rene og elegante skum. Super delikat rød frugt med en anelse frugtsødme. Ekstremt harmonisk og med en elegant og fint afdæmpet syre. Vinen er en såkaldt Pet Nat, som står for »Pétillant Naturelle« – altså let mousserende naturlig (naturvin). Jeg ved ikke, hvornår jeg senest har fået en moussende vin i dette prisleje med en så høj kvalitet. Den kunne sagtens koste 2–3 gange mere, hvis den kom fra andre populære bobleregioner.
Type: Mousserende
Årgang: 2017
Alkohol: 11,5%
Mærkning: Pet nat; BiodynamiskLukning: Kapsel
Fylde: Medium
Velegnet til: Aperitif, fisk, kylling og pasta
Vinhus: Hager Matthias, www.hagermatthias.at
Område: Kamptal i Østrig
Drue: Zweigelt
Forhandler: Høtoft, hoetoft.com
Pris: 125,00 kr.