Krydret lammegryde med citron og oliven

Af Thomas Castberg, 24/02/2015

4 personer. 700 g udbenet lammebov, 2 løg, 1/4 tsk. knust spidskommen, ½ tsk. stødt gurkemeje, ½ tsk. stødt ingefær, ½ tsk. sød paprika, ½ tsk. groft salt, lidt friskkværnet peber, 3 spsk. olivenolie, 1 økologisk citron, vand, 200 g blandede oliven uden sten, 1 bdt. bredbladet persille. Foto: Joachim Wichmann

1. DAG 1: Skær kødet i tern på 3 × 3 cm. Pil løgene, og riv dem groft – kom dem i en stor skål. Kom spidskommen, gurkemeje, ingefær, sød paprika, salt og friskkværnet peber i skålen med løg, og vend det sammen. Foto: Joachim Wichmann

2. Vend lammekødet godt rundt i løgblandingen, og stil det i køleskabet natten over. Foto: Joachim Wichmann

3. DAG 2: Tænd ovnen på 150°. Når ovnen er varm, bages citronen i 15–20 minutter, til den er helt blød. Lad den bagte citron køle af. Foto: Joachim Wichmann

4. Sæt en stor gryde over middelhøj varme, og kom olivenolie i. Kom det marinerede lammekød i gryden sammen med marinaden, og brun det godt af. Hæld vand på, til det dækker, og lad retten simre i ca. 90 minutter. Skum jævnligt overfladen af for urenheder. Foto: Joachim Wichmann

5. Hak olivenene groft. Skyl persillen, og hak den groft. Hak den hele bagte citron groft – husk at fjerne eventuelle kerner fra frugtkødet. Foto: Joachim Wichmann

6. Når kødet er kogt helt mørt, tages det op, og lagen koges ind til ca. 3–4 dl, alt efter hvor intens du kan lide smagen. Vend kød, oliven og citron ned i lagen, smag til med salt og peber, og varm det igennem. Server med hakket persille og evt. couscous eller ris. Foto: Joachim Wichmann

Til forsiden…