DinVinGuide – nyt dansk vinmagasin er på gaden

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 24/11/2015

DinVinGuide

Fakta om Din Vin Guide

Udgives af Thomas Rydberg, som skriver det meste af indholdet. Han er vinskribent på Ekstra Bladet og studerer Master of Wine.

Faste skribenter – udover Thomas Rydberg – er Frederik Kreutzer og Mads Jordansen.

Løsslagspris: 69,50.

Udgives 4 gange om året (november, februar, maj, august).

Kan købes i 1.200 butikker i Danmark og Grønland. Alle Nærkøb butikker, de fleste MENY og SPAR-butikker, Københavns lufthavn og en lang række kiosker over hele landet.

Den 26. november får danske vinentusiaster et nyt trykt vinmagasin, når DinVinGuide rammer flere end 1.200 salgssteder landet over. Bagmanden er Thomas Rydberg, som i forvejen udgiver Whisky & Rom Magasinet og skriver om vin i Ekstra Bladet.

Det hører til sjældenhederne, at der udgives et nyt vinmagasin i Danmark, men Thomas Rydberg, der i forvejen er magasinudgiver, ser optimistisk på mulighederne for et nyt dansk vinmagasin. Faktisk er der for tiden ingen andre vinmagasiner.

»Jeg synes, der mangler et vinblad. Skeler vi til vores nabolande, findes der her indtil flere trykte vinmagasiner. Vi har ingen og er tilmed et storforbrugere af vin« mener Thomas Rydberg og fortsætter: »Trykte magasiner er interessante, for de giver andre udfoldelsesmuligheder og præsenterer indholdet mere lækkert end et almindeligt website«.

DinVinGuide kommer til at indeholde 84 sider, hvoraf de 12 er med reklamer. Udsalgsprisen bliver 69,50 kroner. I løbet af januar forventes det, at magasinet for omkring en 50’er kan købes som e-magasin hos Apple.

Hvorfor ikke bare læse om vin på nettet?

Thomas Rydberg mener, at der er flere grunde til at et magasin kan noget andet end nettet. »Først og
fremmest convience. Det er lækkert at sidde og hygge sig med et blad og lade sig inspirere af historierne. Vi går i dybden i artiklerne og har masser af tests og artikler, overskueligt og nemt at finde rundt i.

Faste skribenter på DinVinGuide er – udover Thomas Rydberg – Frederik Kreutzer og Mads Jordansen fra Winelab.dk.

Godt tilfreds med første nummer

Thomas Rydberg er som udgiver godt tilfreds med første nummer: «Der er altid ting, der kan blive bedre, men overordnet er jeg rigtig godt tilfreds. Vi kommer i hvert nummer til at have stof fra Italien, Spanien og Frankrig – de tre vigtige europæiske lande rent historisk og i forhold til, hvad vi drikker. Men DinVinGuide handler også om vin fra oversøiske vinlande, mens resten af Europa som Østrig, Tyskland, Portugal og Grækenland også har masser af spændende vine og historier" forklarer Thomas Rydberg.

I det første nummer af DinVinguide kan du udover store vintests læse følgende artikler: Châteauneuf-du-Pape, Vinene fra Italiens hæl, Alt om nebbiolo, De spanske vinmagere, Østrig 2014, Errazuriz, Vindestination Porto, Hverdagsvine, Portvinstendenser, De 10 bedste vinfilm, Vininvestering, Calvados og Brevkassen.

Til forsiden…