Bliver din vin syg af transport?

Af Mathias Rose, Winelab.dk, 24/12/2019

Importører fortæller skrækhistorier om det. Bloggere fortæller anekdotisk om forfærdelige oplevelser med det. Turister beretter frustreret om helt andre smagsoplevelser, end dem de fik på vingården. Men bliver vinen i flasken virkelig påvirket af transport, eller er det en myte?

Et bræt med lufttørret skinke, lokale oste, oliven og et godt glas rødvin fra den lokale vinbonde. Ved en rustik træbænk med udsigt til bugnende vinmarker så langt øjet rækker ud i horisonten, indtil bakkerne afløses af den rødorange solnedgang. Her smager al vin godt.

Du beslutter dig for at proppe bagagerummet i din stationcar med så mange flasker som muligt af de guddommelige dråber, men da du kommer hjem til hverdagen i kolde Danmark, smager vinen ikke, som du husker. Er der tale om påvirkning fra de romantiske omgivelser i vinlandet, eller er vinen faktisk blevet påvirket af de mange timers kørsel nordpå?

Den danske Master of Wine (MW) Jonas Tofterup satte sig for at undersøge dette fænomen, der i internationale vinmunde kaldes travel shock, i sit afsluttende research paper hos The Institute of Masters of Wine.

Emnet bliver diskuteret ivrigt i vinbranchen, men indtil Jonas Tofterup kastede sig over projektet, havde ingen beskæftiget sig med problematikken videnskabeligt.

Fænomenet travel shock har skabt nervøse panderynker hos vinproducenter i mange år.

Når de sender deres vine til journalister, kritikere, indkøbere og messer, er de dybt afhængige af, at vinen smager, som den skal.

Konsekvenserne af travel shock kan nemlig være afgørende for vinens smag – sådan har indstillingen hos branchefolk og vininteresserede i hvert fald været.

Symptomerne på rejsesygen beskrives som en generel ubalance i vinens syre og tanniner, hvor den alkoholiske varme træder mere frem.

Der er dog også bred enighed om, at vinen vil finde sig selv igen, hvis den får lov at hvile et stykke tid.

Undersøgelsen

Inden Jonas Tofterup kunne give sig i kast med den første videnskabelige undersøgelse af vins køresyge og flyskræk, måtte han udvælge sig en forsøgskanin. Ifølge Jonas Tofterup er fyldige rødvine med høj alkohol, kraftige tanniner og med lidt alder mere følsomme over for transport.

Den heldige vinder, der løb med æren af et øjeblik i vinverdenens søgelys, blev Viña Mayor Reserva 2012 – en spansk rødvin fra Ribera del Duero.

Vinen blev valgt ud fra de tidligere nævnte kriterier og ud fra vinhusets laboratorium på matriklen, der skulle bruges til at foretage en kemisk analyse af flaskernes indhold efter deres rejse.

Til forsøget brugte han 48 flasker. De blev delt op i fire sæt.

Første gruppe vine blev fløjet til Helsinki og tilbage til den nordspanske vingård to måneder før analysen.

Anden gruppe blev ligeledes sendt til Skandinavien, men først to dage før analysen.

Tredje gruppe blev smidt bag i en varevogn og sendt på en otte timers køretur to dage før analysen. Den fjerde og sidste gruppe forlod aldrig vingården.

Alle grupperne var udstyret med et system, der noterede om vinen blev stødt under transporten, temperatur og atmosfærisk tryk.

Eksperimentet fandt sted i efteråret. Dermed undgik man, at sommerens hede varmegrader kunne påvirke resultatet.

Tilbage på vingården samlede Jonas Tofterup et kompetent smagepanel af 12 MW’er, MW-studerende og uddannede fra Wine & Spirits Education Trust (WSET), der skulle blindsmage vinene udover den kemiske analyse.

Konklusionen

Panelet fandt ingen smagsforskel på de vine, der havde været på en mindre rejse og dem, der havde ligget trygt og godt i vingårdens kælder siden fødslen. Dermed kunne de konkludere, at lige præcis dette kuld af Viña Mayor Reserva 2012 ikke havde været udsat for travel shock.

Vinene, der havde taget den klimasyndende tur gennem luftrummet med fly, gik dog ikke helt fri for påvirkning. Den kemiske analyse viste, at de havde et lavere niveau af sulfitter efter rejsen end før. Farven på de fløjne vine havde også ændret sig en anelse og var blevet en smule brunligere. Det indikerer, at trykket fra flyrejsen havde ført til, at luft var trængt igennem proppen og udviklet vinen.

Ifølge Jonas Tofterup vil denne lille udvikling i flytransporterede vine ikke have en effekt på flasker, der kun bliver fragtet én gang, inden de drikkes. Man skal derimod være opmærksom på vine, der transporteres flere gange, inden proppen bliver trukket op. Det gør sig især gældende for ældre vine – som dem, der sælges på auktioner.

Dermed mener Jonas Tofterup, at vinproducenter nu med mere ro i maven kan sende vine ud til journalister, kritikere, indkøbere og messer. Forbrugere og importører behøver heller ikke at lade nyindkøbte vine hvile, inden de åbnes.

Men undersøgelsen er udelukkende foretaget ud fra én enkelt test af én vin.

Derfor er det formentlig svært at konkludere noget generelt ud fra resultaterne.

Jonas Tofterups research paper vil dog uden tvivl danne grobund for yderligere og mere dybdegående undersøgelser af fænomenet travel shock.

Læs også

Jonas Tofterup er Danmarks første Master of Wine

Endelig skete det, som flere danskere har forsøgt i årtier, nemlig at opnå titlen som Danmarks første Master of Wine. Danske Jonas Tofterup med base i Spanien er i dag blevet Danmarks første Master of Wine.

Danmarks første ‘Master of Wine’ er vinmager på Frederiksdal

Jonas Tofterup er, som Winelab.dk kunne breake i fredags, den første dansker, der har gennemført vinverdenens hårdeste vinuddannelse, ‘Masters of Wine’.