Emmerys opskrift på deres klassiske hvedebrød

Af Nicolai Halken Skytte, Emmerys, 12/12/2013

Foto: Skovdal & Skovdal, Stine Christiansen

Fra den nye bagebog »Den Økologiske Bager« bringer vi her opskriften på emmerys klassiske hvedebrød.

Opskriften er fra bogen:

Nicolai Halken Skytte:
Den Økologiske Bager
240 sider, hardback. Pris 299,95
Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesår: 2013

Se anmeldelsen.

6/6 stjerner

(Giver 2 brød)

3½ dl koldt vand
1½ dl surdej
490 g hvedemel
50 g grahamsmel
15 g salt
lidt olie

Rør vand og surdej sammen. Tilsæt hvedemel, grahamsmel og salt, og ælt dejen blank og elastisk. Kom den i en oliesmurt skål med låg, og lad den hæve til ca. dobbelt størrelse ved stuetemperatur – det tager 3–4 timer.

Vend dejen ud på et meldrysset bord, hak eller skær den i 2 dele, og læg brødene på en bageplade med bagepapir.

Bag straks brødene ved 250 grader i 25–30 minutter. Flyt dem over på en bagerist, og lad dem køle af.

Til forsiden…