Vin til fjæsing

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 11/01/2011

fjæsing

Med tilnavnet »havets hugorm« er der lagt op til dramatik, men fisken er yderst delikat, og så er den eminent til fyldige hvidvine, eller lettere rødvine.

Vin til fjæsing

Fjæsingen er en krads fætter, der kan ødelægge en god strand- eller fisketur, for dens stik er ikke ufarlige. Heldigvis møder vi den oftest død hos fiskehandleren, og han kan fjerne de giftige dele, og så er det bare om at komme i gang med tilberedningen. Grillet over ild eller helstegt på pande giver fisken en god fyldig smag, der smagt til med salt og citron passer godt til en syrerig Riesling Kan du spare citronen, vil en fadlagret Chardonnay eller en lettere rødvin også været et godt valg, fx en let afkølet Pinot Noir eller selvfølgelig en rosé med lidt fylde.

Vinmatch: Riesling, Chardonnay, Pinot Noir, rosé.

Fakta om fjæsing

Sæson for fjæsing: Fjæsing må fanges hele året.

Udnyttelse: Hel, filet.

Tilberedning: Stegt, grillet, ovnstegt, dampet, marineret, paneret.

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav

Kendetegn
Fjæsingen er langstrakt med en grøn-brun bundfarve, på siderne har den grønlige og blålige aftegninger, bugen er grålig-hvid. Kødet er velsmagende og fast, men en smule tørt.

Levested
Fjæsingen lever det meste af året ude på middeldybt vand. Om sommeren søger den ind på 1–15 meters dybde. Om dagen gemmer den sig for sine byttedyr og graver sig ned i sandbunden, så kun øjnene og snuden stikker frem. Det er denne adfærd, der forårsager, at badende somme tider stikker sig på den nedgravede fjæsing.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 351 kJ
Protein 19,4 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 0,7 g

Navn: Trachinus draco
Engelsk: Greater Weever
Tysk: Petermann
Fransk: Grande Vive

Det vidste du måske ikke om fjæsing
Fjæsingen er den eneste giftige fisk i de danske farvande og har som følge af sin giftighed fået mange øgenavne som: »helvedesfisken« og »havets hugorm«.

Forgiftninger
Fjæsingestik. Stikker man sig på fjæsingens pigstråler eller gællelågets giftpig, opstår der voldsomme smerter, som når deres maximum i løbet af få minutter. Smerterne varer fra få timer til flere døgn. De vil starte omkring stiksåret og derfra brede sig op gennem den stukne legemsdel til brystkassen, hvor de kan forårsage hjertekrampeanfald. Desuden opstår symptomer som omtågethed, kvælningsfornemmelser, blåfarvning af hud, samtidig med at man sveder meget. Besvimelser og kramper kan forekomme. I enkelte tilfælde kan fjæsingstik være livstruende.

Behandling: Den stukne legemsdel skal hurtigst muligt i så varmt vand, som man kan holde ud (38–40°C). Læge skal kontaktes, hvis smerterne ikke aftager, og hvis man ikke er stivkrampevaccineret inden for de sidste 10 år. Selve stikket er punktformet og kan være flere cm dybt. Det plejer ikke at bløde. I en zone på 3–6 cm uden om stiksåret bliver huden straks hvidlig, og omgivelserne begynder at hæve. I løbet af ½–1 time har hævelsen som regel bredt sig til hele den stukne legemsdel (finger eller fod). Hævelsen fortsætter i 1–2 døgn, så legemsdelen kan blive næsten dobbelt så tyk, hvilket bevirker, at bevægeligheden bliver stærkt nedsat. Efter nogle døgn (ret varierende) begynder hævelsen at falde.

Fiskekampagnen 2 gange om ugen har stillet billede og fakta om fisken til rådighed for artiklen.

Til forsiden…