De ikoniske og hundedyre trøfler kræver »kongevine« for at matche den komplekse smag. Når du nu har købt dig fattig trøfler, kan du jo lige så godt fortsætte med også at gøre det i den ledsagende vin.
Til persilleroden skal du kigge efter vine med en snert sødme og et grønt præg, som kan tale sammen med persillesmagen. De hvide vine går bedst, hvis du primært vil sigte efter persilleroden.
Roden har været populær siden 1700-tallet, og det nye nordiske køkken har givet peberroden fornyet fokus. Men til vinen er den en udfordring, for den stærke rod kræver en vin med muskler.
Suppe er smagsmæssigt et vidt begreb, og i denne artikel vil jeg fokusere på supper med en snert sødme fra fx rodfrugter og så de salte supper. Du skal nemlig have fat i markant forskellige vine til disse to suppetyper.
Hvidløg er en smagsforstærker og anvendes som et krydderi i større eller mindre udstrækning. Hvilken vin der passer til, er derfor meget afhængigt af, hvor intens hvidløgspåvirkningen er i din mad.
Spinat er sjældent hovedbestanddelen af et måltid, men den sunde grøntsag kan serveres og tilberedes på mange forskellige måder og have forskellig smag, så lidt manøvrering skal der til, for at det hele sidder i skabet.
Ræk hånden ud efter forårets asparges, så fristende og smukke. Spændstige grønne asparges beriger dig med ærteagtig sødme. Saftige hvide asparges beruser dig med fylde og aroma. Nyd dem enkelt.
En af efterårets bedste grøntsager, som kan tilberedes på flere forskellige måder og dermed også får forskellige smagsudtryk, som vinen skal fange.
At beskrive vinmatch til svampe under én hat er stort set en umulig opgave, for svampenes smagssammensætninger er vidt forskellige. Men rent vinmæssigt peger svampe i nogle bestemte retninger, som du kan pejle efter.
Slægtsskabet med knoldsellerien fornægter sig ikke, men hvor rodfrugten udvikler en del sødme under tilberedningen, forbliver bladsellerien mere i de »grønne« smagsnuancer, hvilket vinen skal kunne matche.
Svampene er en vigtig del af mange retters smagskomponenter, og den lidt hengemte smag, der findes i fx champignon, har et par klare venner blandt både de hvide og røde vine.
Dejlig grøntsag, der oftest indtager rollen som det sunde og lækre tilbehør. Tilberedningen er mest afgørende for vinvalget, da grønne bønner i sig selv ikke udfordrer vinen voldsomt meget.
Det universelle »krydderi« løg udfordrer mest i den skarpe rå udgave fx i salater eller ovenpå pariserbøffen. De bagte eller sauterede løg får med deres sødlige smag mange flere muligheder, når det gæler sammensætning med vin.
Tomater er blandt de grøntsager, det let kan tage livet af mange både røde og hvide vine. Tomater kan nemlig optræde både syrerige og søde, og er vinen ikke rettet ind efter dette, kan det let gå galt.
Frisk grøntsag, der får en vis sødme efter en tur i ovnen. Vinen fungerer derfor bedst til, hvis den også har begge disse egenskaber. Det er der heldigvis mange hvidvine, der har.
De hvide vine matcher porresmagen bedst. Men den friske løgsmag i porre kræver noget fylde fra vinen. De lette og spinkle hvidvine falder igennem overfor grøntsagen – der skal noget power og et snert sødme til.
Hvidkålen har gennem generationer været en vigtig del af den danske vinterkost. Den kan spises på mange forskellige måder, men to vine passer gennemgående særligt godt til denne kål.
Den nøddeagtige kålsmag, som også kendes fra rosenkålen, går igen i den smukke og velsmagende savoykål.
Rødkålen har fra naturens side noget bitterhed, som kan forstyrre en vin. Er det tilmed den traditionelle rødkål, er sødmen og syren med til at kræve lidt koncentration, når vinen vælges.
Rodfrugterne skal oftest have et sødligt modspil i vinene, da de selv bliver søde af tilberedningen. Og det gælder i høj grad for knoldsellerien.
Broccoli er ikke den mest krævende grøntsag at finde vin til, så det er oftest et spørgsmål om, hvad der ellers er på tallerkenen, og som dominerer måltidets smagsnuancer.
Masser af retter i kategorien husmandskost indeholder de små fine rosenkål, der med deres kraftige nøddeagtige smag skal have et godt modspil i vinen for ikke at blive for dominerende.
Grønkål har oftest en lidt mere frisk kålsmag end fx hvidkålen, også selvom den er tilberedt. Vinen må derfor gerne være mere frisk og syrerig. Serveres grønkålen i salater, må vinen gerne have et matchende grønt smagsudtryk
Blomkål spises ofte rå i sommerlige salater eller serveres dampet sammen med andre grøntsager som tilbehør på tallerkenen. Vinmæssigt skal vi i den friske afdeling og gerne i retning af de hvide.
Smagen af gulerod svinger meget fra sort til sort, men gennemgående har de en god portion sødme, især hvis de bliver ovnbagte. Du skal derfor ikke finde en knastør flaske vin frem til denne sunde grøntsag.
Eftersommer er lig med årets første majskolber. Hvad enten de spises rå eller tilberedte, har de altid en dejlig sødme, som vinen skal ramme, hvis det skal ende med et godt match.
Vores nationalgrøntsag, som vi tilbereder på mange forskellige måder. En kogt kartoffel er ikke det sværeste at sætte vin til, men er de grillede, ovnbagte, eller marinerede, er ikke alle vine lige velegnede.
Fennikel kan tilberedes på et hav af forskellige måder, der hver især påvirker smagen af denne dejlige sommergrøntsag, der vinder større og større popularitet. Tilberedningen er dermed også afgørende for vinvalget.
Sommerens kål, der med sin friske »light« kålsmag ikke dominerer måltidet rent smagsmæssigt og dermed er lidt lettere at finde en matchende vin til.
Rødbede spiser vi på ret forskellige måder, og der er stor forskel på, om en vin skal matche en ovnbagt rødbede med en del sødme eller en syltet rødbede med masser af syre.
Radisen er måske mest i fokus om foråret, hvor den er én af de første nye grøntsager fra køkkenhaven eller hos grønthandleren. Den smager gennemtrængende i fx salater i en sennepsagtig stil, så det er denne karakteristiske smag, vi skal matche med vinen.
Forårsløg er én af de lækre råvarer, der i det tidlige forår begynder at lande hos grønthandlerne. Deres smag kan være dominerende, så det er vigtigt at finde en vin, der tæmmer løgsmagen.
De hvide asparges er vendt tilbage til middagsbordene. De har faktisk aldrig været væk fra mange restauranter, og hos vores sydlige naboer, er de forårets højdepunkt på grøntsagsfronten. Men hvad drikker man til?
Pastinakken er vendt retur. Vi har igen fået øjnene op for denne lækre grøntsag, som vi kan købe næsten hele året rundt, da den er let at opbevare og tilberede. Vinmæssigt skal vi i den fyldige retning, og med noget sødme.
Asparges er af mange kendt som et problembarn, når der skal sættes vin til. Det er helt klart en skrøne, for de grønne asparges smager grønt og har en del syre. Og det passer fint til Sauvignon Blanc og Riesling.