Vin til rødtunge

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 19/01/2011

rødtunge

Minder om rødspætte, men en lige tand bedre. Specielt velegnet til dampning. Riesling er dens gode ven

Vin til rødtunge

Tilberedt dampet og serveret med fx ovnbagte eller dampede rodfrugter, er Riesling fra fx Tyskland eller Østrig gode bud på ledsagere. Er fisken indbagt eller serveret med en lidt federe sauce, fx hollandaise sauce, skal vinen have lidt mere fylde. Her er en let fadlagret Chardonnay altid et sikkert valg.

Vinmatch: Riesling eller Chardonnay.

Fakta om rødtunge

Sæson for rødtunge: Må fanges hele året. Rødtungen fiskes dog mest om vinteren.

Udnyttelse: Hel, flået, filet.

Tilberedning: Stegt, grillet, dampet, kogt, ovnstegt.

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Kendetegn
Rødtungen mangler gatpig, sidelinien er ikke helt ret, men buer svagt over brystfinnen. Skindet er marmoreret og føles glat, farven varierer fra rødbrun til blodrød. Hovedet er lille. Kødet er fast, hvidt med en sødlig smag. Meget velsmagende.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 344 kJ
Protein 17,1 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 1,4 g

Navn: Microstomus kitt
Engelsk: Lemon sole
Tysk: Echte Rotzunge
Fransk: Limande sole

Levested
Rødtungen er en stationær bundfisk. Den lever på 20–150 meters dybde, på hård stenet bund eller klipper.

Det vidste du måske ikke om rødtunge
Rødtungen anses for at være den fineste og mest velsmagende af rødspættens nære slægtninge, der iøvrigt omfatter isingen og skrubben (de hører alle til samme familie). Søtungen hører til en anden familie; tungerne.

Fiskekampagnen 2 gange om ugen har stillet billede og fakta om fiskene til rådighed for artiklen.

Til forsiden…