Et af den vilde danske naturs bedste bær. Brombærrene er som selvskrevet til sensommermiddage og desserter. Bærrets friskhed og syre skal have et tilsvarende modspil fra vinen.
Serverer du brombærrene friske, er en ikke alt for sød Moscato d’Asti et godt match. Vinen er i gode udgaver frisk, selvom den har noget sødme – præcist som brombærrene. Serveres bærrene i tærter, eller syltede fx til ost, er en senthøstet Riesling et godt valg, fx en Beerenauslese. Den har den krævede intensitet og sødme i smagen, og er der samtidig ost på tallerkenen, er valgt perfekt. Røde dessertvine er ofte mindre gode, da de ofte mangler den nødvendige syre.
Vinmatch: Moscato d’Asti, senthøstet Riesling.
Kraftigtvoksende slyngplante, du blandt andet kan møde i den danske natur. Bærrene er populære på grund af smagen, og især i de senere år på grund af det store indhold af antioxidanter.
Sæson for brombær: Det meste af året, danske fra ca. august til september.
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 215 kJ
Protein 1,4 g
Kulhydrat 9,0 g
Fedt 1,0 g
Botanisk navn: Rubus fruticosus.
Engelsk: Blackberry.
Tysk: Brombeere.
Fransk: Mûres.
Tilberedning: Rå, syltede, kogte, bagte.
Tips til tilberedning
Tilberedningstips:
Mos eller blend en bakke brombær (125 g) med 75 gram sukker og en spsk citron. Server brombærpureen i en skål på ostefadet.
Frugt- og grøntkampagnen Sæson for god smag har stillet billede og tilberedningstips om bærrene til rådighed for artiklen.