Delikat og populær krydderurt, som er en vigtig del af fx det italienske køkken og meget anvendt i salater og i kødretter. Den varme og karakteristiske basilikumsmag matcher både røde og hvide vine.
Basilikumsmagen kan være ret påtrængende, hvis den bruges i store mængder, uanset om retten kalder på en hvidvin eller en rødvin. Til mange for- og pastaretter, hvor der eksempelvis er masser af parmesan, basilikum og andre krydderurter i smagen, er en hvidvin lavet på druen Grüner Silvaner eller en Sauvignon Blanc gode valg. De har begge noget grønt i smagen, og Grüner Silvaner præges ofte af en peberstil, der møver sig ind på livet af den grønne basilikum. Sauvignon Blancs grønne urtenuancer går også godt i spænd med basilikum. Hvis du til din basilikumret hellere vil have en rødvin, er en syditaliensk krydret Primitivo eller en fyldig fransk vin på druen Cabernet Sauvignon også velvalgte vine.
Vinmatch: Sauvignon Blanc, Grüner Silvaner, Primitivo, Cabernet Sauvignon.
Varmekrævende urt, der oprindelig stammer fra Asien og har den karakteristiske basilikumduft. Urten har masser af anvendelsesmuligheder. Der findes mange forskellige arter af basilikum, fx afrikansk og thai, men disse anbefalinger retter sig mod den almindelige italienske basilikum.
Sæson for basilikum: Hele året.
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 157 kJ
Protein 3,0 g
Kulhydrat 4,0 g
Fedt 1,0 g
Botanisk navn: Ocimum basilicum.
Engelsk: Basil.
Tysk: Basilikum.
Fransk: Basilic.
Tilberedning: Frisk og tørret.
Tips til tilberedning
Den giver en fin smag i salatskålen og til fisk, fjerkræ, kalv, kanin, lam, svinekød.
Velegenet til spaghetti samt tomater og andre grøntsager.
God at blande sammen med andre friske krydderurter.
Frugt- og grøntkampagnen Sæson for god smag har stillet billede og fakta om grøntsagerne til rådighed for artiklen.