Vin til citronmelisse

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 13/09/2011

Det giver næsten sig selv, at vine med indbygget frisk citrus/lime smag passer godt til denne friske urt, der faktisk bruges i retter lige fra forretten til desserten.

Vin til citronmelisse

Urten er sjældent særligt dominerende i sin smag, men tilfører maden et let og friskt citruspræg. Citronmelissen anvendes mest i de letkrydrede retter fx i selskab med fisk eller kylling. Her er en ikke fadlagret Chardonnay fra Bourgogne et godt valg. Et andet godt bud kunne være en Riesling, der indeholder citrus og syre. Hvis citronmelissen anvendes som pynt til at understøtte citrussmagen i en dessert, kan en Riesling eller Chenin Blanc med noget sødme få klaveret til at spille.

Vinmatch: Chardonnay (Bourgogne), Riesling, Chenin Blanc.

Fakta om citronmelisse

Populær urt, der lige siden oldtiden i stor udstrækning er blevet brugt i naturmedicin. I vores køkkener er den også populær med sin friske citronduft og -smag fra de lysegrønne blade.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 480 kJ
Protein 1,8 g
Kulhydrat 25 g
Fedt 0,5 g

Botanisk navn: Melissa officinalis.
Engelsk: Lemon balm.

Tysk: Zitronenmelisse.

Fransk: Mélisse citronnelle.

Sæson for citronmelisse: Hele året.

Anvendelse: Anvendes som et friskt drys i salat, olie, eddike, te, sauce, dressing eller desserter.

Frugt- og grøntkampagnen Sæson for god smag har stillet billede af urten til rådighed for artiklen.

[x]

Til forsiden…