Aspargessalat med basilikumolie

Af Lone Kjær, 13/05/2013

Foto: Henrik Freek

(Tilbehør til 4 personer)

Aspargessalat

1 bundt grønne asparges, ca. 500 g
50 g rucola

Basilikumolie

1 potte frisk basilikum
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
Saft af 1 citron
Salt og peber

Knæk den nederste træede ende af aspargesene. Damp dem i ca. 2 minutter, hæld koldt vand over og afdryp. Skær de afdryppede asparges i lange snitter. Skyl og slyng rucola. Anret asparges og rucola på et fad.

Kom basilikum, presset hvidløg og olie i en blender. Kør til en grøn olie. Smag olien til med citronsaft. Dryp olien over asparges- salaten.

Server salaten som dejlig tilbehør til fisk, pastaretter og kylling.

Opskriften er venligst udlånt af Sæson for god smag

Til forsiden…