Brødrene Prices opskrift på den legendariske citronmåne

Af Adam og James Price, 14/03/2012

citronmåne

Winelab.dk har i samarbejde med Lindhardt & Ringhof fået lov til at bringe opskriften på den legendariske Citronmåne fra Brødrene Prices bog Spise med Price sæson 3.

Citronmåne

500 g. smør
500 g. sukker
8 æg
500 g. hvedemel
½ tsk. bagepulver
3 tsk. vaniljesukker
Saften af 1 ½ citron
Skallen af 2 citroner
150 g flormelis
Evt. gul frugtfarve

Smørret røres blødt, sukkeret drysses i under omrøring. Æggene tilsættes, et ad gangen. Mel, bagepulver og vaniljesukker sigtes sammen et par gange og blandes i dejen lidt efter lidt. Til sidst tilsættes saften af 1 citron og den revede citronskal.

Dejen kommes i en rund smørsmurt kageform, der sættes i kold ovn. Temperaturen sættes til 165 grader, og kagen bages 1 time og 15 minutter.

Lad kagen køle af, og lav en glasur af citronsaft og florsukker og meget gerne et par dråber knaldgul frugtfarve, hvis dette kan skaffes.

Adam:

Som manusforfatter har jeg rent faktisk brugt en del timer i en politibil. Jeg understreger: som manusforfatter. Det var research til en politiserie. Jeg så egentlig aldrig en citronmåne i løbet af den tid, jeg fik lov til at være sammen med betjentene – primært på station Bellahøj. Men det er ingen hemmelighed, at folkeviddet for længst har forbundet citronmanen med politifolk. Vagterne kan jo blive lange, og behovet for at give blodsukkeret lidt optur kan jo pludselig opstå, når man patruljerer rundt i byen i sin politibil. Klokken 3 om natten er udbuddet af kvalitetsbagværk begrænset, men den lokale tank kan stort set altid levere klassikeren over dem alle: Dancakes legendariske citronmåne, som har været i udbuddet siden sidst i 60’erne. Unægtelig en imponerende stamina på kagemarkedet. Citronmanen har mange praktiske karakteristika for politifolk. Den er som sagt først og fremmest tilgængelig altid. Den er nem at spise uden nogen form for bestik eller service og krummer på en meget kontrolleret måde, så uniformen ikke lider overlast. Den er 100% ensartet i kvalitet – og absolut overkommelig i pris. En standardcitronmåne koster lidt over 20 kroner og vejer 350 gram. Konsistensen og smagen er umiskendelig sin egen. Den kan defineres som en let klæg, ekstremt finkornet sandkage med en bade smags- og farvemæssigt særpræget nuance af citron og et nærmest svampet bid. Jeg kender ingen anden frembringelse, der lige præcis har citronmanens konsistens. Men den største landevinding må absolut være holdbarheden. 91 dage skulle en citronmåne kunne holde sig. Jeg ved ikke om man ikke ligefrem kan kalde det en bedrift inden for fødevarekemi. Jeg vil holde mig fra frelste betragtninger om citronmånens gastronomiske kvaliteter og nøjes med at konstatere, at det er de færreste konsumprodukter, der har holdt sig i over 40 år på markedet nærmest uforandrede. 10.000 betjente kan ikke tage fejl… Citronmanen er en klassiker.*)**)

Jeg vil dog ikke desto mindre udfordre citronmånen ved at lave en hjemmelavet version. Den kan og skal nok ikke sammenlignes med den virkelige citronmåne. Men der skal ikke herske tvivl om, at hvis det er naturlig citronsmag og hjemmebag man gar efter, så vil jeg anbefale at lade citronmanen fra tankstationen blive i pakken og prøve denne her.

  • ) JAMES Jeg synes Adams detaljerede viden om citronmåne er bemærkelsesværdig – og en anelse skræmmende. Den kan kun være et udtryk for intensive praktiske studier…

**) ADAM De spurgte engang Newton om hvordan han var kommet frem til sine utrolige videnskabelige teorier. Han svarede: ved at beskæftige mig uophørligt med problemet…

Til forsiden…