Hvillingen, som er medlem af torskefamilien, er delikat, hvis den fx skindsteges og serveres sammen med en masse grønt, fx bønner. Hertil er flere vine et godt match.
Hvillingen er i familie med torsken, og match af vin til hvilling, kan fint inspireres af vinmatch til torsken. Men hvis hvilling skindsteges og serveres sammen med masser af grøntsager, fx bønner, kan en let fadlagret Chardonnay fra Sydafrika eller Californien være et godt match. Det gælder også en vin på druen Viognier, som kan have en tilpas fylde og let sødme, der går godt til en skindstegt hvilling.
Vinmatch: Let fadlagret Chardonnay, Viognier.
Sæson for hvilling
Hvilling må fanges hele året. Spisekvaliteten topper i månederne oktober, november og december.
Udnyttelse: Hel, udskåret, filet.
Tilberedning: Stegt, grillet, kogt, dampet, ovnstegt, røget, saltet og tørret.
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen
Kendetegn
Hvillingen har overbid, mangler skægtråd og har en sort plet ved roden af brystfinnen. Grundfarven er lergrå til brun. Ryggen er tydeligt mørkere end siderne. Bugen er hvid. Finnerne er lyse ved roden og bliver mørkere hen mod randen, bug- og brystfinnerne har et gulligt skær. Fiskens farverigdom forsvinder hurtigt efter fangst. Kødet er hvidt, noget blødt og løst, men fint og sødligt.
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 334 kJ
Protein 18,3 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 0,6 g
Navn: Merlangius merlangus
Engelsk: Whiting
Tysk: Wittling
Fransk: Merlan
Levested
Hvillingen kan fanges fra det nordlige Norge over Island, ned til Skotland og videre ned til det nordlige Spanien, samt i Nordsøen, i Kattegat og Skagerrak. Den findes på alle dybder til 200 meter, ofte tæt ved kysten.
Det vidste du måske ikke om hvilling
Hvillingen er en lille slægtning til torsken. Ynglen lever ofte under de røde brandgobler, beskyttet af de giftige tråde.
Fiskekampagnen 2 gange om ugen har stillet billede og fakta om fiskene til rådighed for artiklen.