Makrel er til tider en overset fisk, hvis man ser bort fra den røgede udgave. Makrel er ellers let at tilberede og en af de sundeste fisk pga. et højt fedtindhold. Vinvalget er stort set alene afhængigt af, om fisken er grillet eller ej.
En makrel på grillen er enkelt og lækkert. Det betyder også, at den grillede smag i fisken skal findes i vinen. Derfor kan en fyldig og fadlagret Chardonnay være et godt bud på en vin, der kan følge med fisken. Almindeligvis skal makrel have modspil i syren fra en vin, og derfor er de to klassiske fiskevine, Riesling og Sauvignon Blanc meget fine til makrel. Makrellen er i øvrigt er ret en fed fisk (sunde n-3 fedtsyrer), men fedmen holder vinens syre i skak – og omvendt.
Vinmatch: Fadlagret Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc.
Sæson for makrel: Makrel må fanges hele året. Den er dog bedst, når den er fedest i sensommeren og efteråret.
Udnyttelse: Hel, filet.
Tilberedning: Røget, stegt, grillet, ovnstegt.
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen
Kendetegn
Makrellens krop er strømliniet og torpedoformet. Den har en stærkt tilspidset halerod og en dybt indskåret halefinne. Den første rygfinne kan trækkes næsten helt ind i en hudfold. Foran gatfinnen sidder en kort, skarp pig. Ryggens grønblå grundfarve brydes af talrige, uregelmæssige mørke bånd, der strækker sig ned til sidelinien. Den grønblå farve forsvinder hurtigt efter fiskens død og erstattes af en ren blå-blåsort farve. Siderne har perlemorsglans ofte med en rosa tone. Bugsiden er helt hvid. Kødet er brunligt, har en god smag og struktur. Pga. det høje fedtindhold vil kødet dog hurtigt harske.
Levested
Makrellen er en pelagisk (fritsvømmende) stimefisk. Den er en meget hurtig svømmer, som færdes nær overfladen. Makrellen er vidt udbredt – langs Nordamerikas østkyst, rundt om Island, fra Nordkap til Atlanterhavets spanske og portugisiske kyster samt i Middelhavet og i Østersøen, hvor den undertiden trænger helt op til Finland.
En betydelig mængde overvintrer nær bunden i 400–600 meters dybde i den nordlige Nordsø og Skagerrak samt syd og vest for De Britiske Øer. Under overvintringen tager den næsten ingen næring til sig. Først om foråret begynder den atter at æde.
I april–maj trækker makrellen ind mod kystnære vandmasser, hvor overfladevandet er mindre salt samt 11–14°C. I august–september, når makrellen har spist sig fed, trækker den væk fra kysterne.
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 1048 kJ
Protein 19,6 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 18,8 g (Fedt kan variere mellem 10,5–24,2 g)
Navn: Scomber scombrus
Engelsk: Mackerel
Tysk: Makrele
Fransk: Maquereau
Det vidste du måske ikke om makrel
En ammestuehistorie siger, at makrellen æder mennesker, at den gør sig til gode med lig, der driver omkring i vandskorpen. Det er naturligvis en påstand, som intet har på sig. Makrellens legems-temperatur er noget højere end temperaturen i det omliggende vand. Når makrelblod én gang er tørret ind i tøj, er det meget vanskeligt at fjerne igen.
Fiskekampagnen 2 gange om ugen har stillet billede og fakta om fiskene til rådighed for artiklen.