Hvert år er det en tilbagevendende tradition, at der skal findes de bedst egnede vine til middagen juleaften. Det kræver sin vin, men her kan du læse om de vigtigste pejlemærker og se eksempler på vine, som jeg har prøvesmagt og synes er velegnede.
I de forgangne uger har jeg smagt en masse julevin, som de danske vinhandlere anbefaler til deres kunder. Men er det længe siden, at vinhandlerne selv har smagt vinene? Har de noget på lager, de skal have solgt? Eller er de ude af træning i opgaven at sammensætte mad og vin?
Faktum er i hvert fald, at mange af de vine, forhandlerne anbefaler til julemiddagen, sandsynligvis vil skuffe mange danskere, når de forventningsfulde åbner vinene og smager dem til middagen den 24. december. Jeg har testet mange af vinhandlernes julevine, som generelt er ganske glimrende, har været meget vellavede og bestemt er meget fine til mange andre retter – bare ikke til julemiddagen!
Personligt synes jeg, det kan være på sin plads – og i øvrigt lækkert forfriskende – at få et glas friske bobler inden den tunge julemad skal nydes. Jeg foretrækker en vin uden sødme, da sukkerkontoen nok skal blive fyldt så rigeligt op i løbet af aftenen.
Et godt bud kunne være:
Mousserende fra Schmitges, Mosel i Tyskland, Forhandles af Propperiet, 179,00 kr.
Skøn frisk citrusskal i duften. Sprødt og delikat med karamel og brød i kanten. Smagen er mere rig og moden end duften. Læs anmeldelse…
Mousserende fra Nyetimber, Sussex i England, Forhandles af Philipson Wine, 249,95 kr.
Det dufter og smager ikke overraskende af Champagne, selvom vinen er fra sydengelske Sussex. Her er klimaet ikke meget anderledes end Champagne i Frankrig, og så laves Classic Cuvee på de samme druer. Læs anmeldelse…
Jeg vil gerne slå et slag for, at rigtig mange steder i verden kan levere gode julevine, som kan klare de fire udfordringer. Der er altså ingen saglig argumentation for, at god julevin kun kan være lavet på én bestemt drue eller i ét bestemt vinområde. Så glem alt om, at kun Amarone kan matche julemaden – det kan den for det meste, men prøv også nogle af de andre steder på kloden, som kan lave fantastiske julevine. De findes derude, specielt i disse tider, hvor vinene bliver tungere og mere intense i deres stile som følge af flere varme somre. Samtidig har mode og »vindiktatorerne« også forherliget tunge, saftige og søde rødvine.
Hvad enten vi spiser and, gås eller flæskesteg, så er tilbehøret i ni ud af ti hjem, rødkål, hvide og brune kartofler.
Julemaden stiller vinen overfor fire udfordringer:
En god julevin skal have følgende egenskaber:
Det klassiske valg
Rødvin fra Alpha Zeta, Veneto i Italien, Forhandles af Adriat Vinimport, 275,00 kr.
Flot, frisk og elegant duft af røde bær og rosiner. Det er både dybt og med en tilpas kompakt tyngde. Slank og frisk frugtstruktur. Læs anmeldelse…
Rødvin fra Romano dal Forno, Veneto i Italien, Forhandles af youandwine.dk, 1.799,00 kr.
Rosiner og svedsker i den mørke frugt, kernelæder, friske figner og chokolade, lidt oxidativ. Tung fortættet og dyb frugt. Læs anmeldelse…
Rødvin fra Château Fortia, Châteauneuf-du-Pape i Frankrig, Forhandles af Bichel Vine, 209,00 kr.
Moden bærfrugt og let røgede toner i duften. Fyldig og ret ligetil i sit udtryk. Syre og sødme balancerer, og tanninerne er markante men afrundede. Læs anmeldelse…
Rødvin fra Brotte, Châteauneuf-du-Pape i Frankrig, Forhandles af Skjold Burne Vinhandel, 229,75 kr.
Dyb og kompleks duft af brombær og blåbær, som er pakket flot ind i duften af efterårstur i skoven. Blød, harmonisk og fremragende flot frugt i smagen. Læs anmeldelse…
Rødvin fra Château Maris, Minervois La Liviniere i Frankrig, Forhandles af Propperiet, 449,00 kr.
Dyb, mørk og kompleks sort frugt med et flot touch af fadarbejdet. Dufter fremragende og åbner sig yderligere efter lidt tid i glasset. Læs anmeldelse…
Det oversøiske valg
Rødvin fra Bodegas Renacer, Mendoza i Argentina, Forhandles af Erik Sørensen Vin, 149,95 kr.
Sødmefuld og moden, mørk frugt krydret med en let floralitet. Ret charmerende og intens. Stor sødme i smagen, som igen har et floralt præg. Læs anmeldelse…
Rødvin fra Viña Tarapacá, Maipo Valley i Chile, Forhandles af Skjold Burne Vinhandel, 75,00 kr.
Kirsebæris og noget træfad i duften. Smagen har en mørk og rund frugt med et klart tilstedeværende fadpræg, der dog formår at spille rigtig godt sammen med frugten. Læs anmeldelse…
Læs her forslag til, hvad du kan drikke af søde vine til ris a la mande.