Foto: Wine Australia
Tiden er forbi, hvor der med en grov generalisering kunne sættes lighedstegn mellem australsk vin og saftig, overmoden Shiraz. Ikke at vinstilen er udryddet, men i øjeblikket myldrer en underskov frem præget af omstilling og nye seriøse vinhuse, som leger med atypiske druetyper, cool climate og ofte mindre manipulerede vine.
Den australske vinudvikling går stærkt for tiden. Men her på den anden side af jordkloden kan det være svært at se og følge med i, hvad der sker »down under«. Med over 135.000 hektar vinmarker er der mange forskelligartede steder, jordbunde og klimazoner at dyrke vin i på det australske kontinent. Hidtil har de mest dominerende druer været helt eller delvist varmeelskende, hvilket er ret naturligt, når vi taler Australien, men ‘cool climate’ er det nye buzz-word, og kolde kystnære områder som Mornington Peninsula, Tasmanien og Adelaide Hills har de senere år fået stor anerkendelse for udviklingen af deres elegante vine og mere diskrete fadarbejde. Tasmanien har fået bevist, at det – for australske forhold – kolde klima på øen er særdeles velegnet til Chardonnay og Pinot Noir. Druer, som egner sig perfekt til mousserende vine. Og det er også netop den vintype, som øen er begyndt at satse på – med god succes. Af topproducenter kan nævnes Freycinet Vineyard, Jansz og House of Arras.
Mac Forbes fra Yarra Valley har stor international succes med sine vine. Foto: Kimberley Low / Wine Australia
Selv i klassiske Barossa Valley, hvor Shiraz har været altdominerende, har der på det seneste sneget sig nye druer ind med dybt overbevisende resultater. Vinhuse som Massena Vineyards er gået linen ud og har skabt en vin på den georgiske og i brede kredse ret ukendte drue Saperavi. Den har begejstret vindrikkere og anmeldere Verden over. I Portugal begyndte man også at se sig over skulderen for omkring 10 år siden. Den portugisiske nationaldrue Touriga Nacional blev plantet i Australien og begyndte at vise fornemme resultater. Det er som om, at portugiserne efterhånden har vænnet sig til tanken om, at druen også kan dyrkes på udebane. Samtidig er Australiens vinlovgivning mindre restriktiv end eksempelvis den europæiske, og på den måde eksperimenteres der med et hav af druer. Således dyrkes der i dag mere end 100 forskellige druer i Australien. Nogle kan blive fremtidens store satsninger og være med til at tegne vinområder, som er kendte for andre druer i dag, andre vil med garanti blot forblive en lille parentes. Et eksempel på en drue, som er vokset frem i Victorias Yarra Valley, er Riesling, som Mac Forbes virkelig har fået sin australske skovl under. Udfordringen med Riesling i Australien er at få tekstur på vinen. Modenheden kommer helt af sig selv.
Foto: Wine Australia
Mens det er blevet lettere rent teknisk og kemisk at justere en vin, gennemgår Australien også den bølge, som vi har set i Europa de senere år. Nemlig i langt højere grad at lade naturen gå sin gang. Kun små 20 minutters kørsel fra Adelaide finder vi et australsk hotspot for denne tilgang til vinproduktionen. I et nærmest åndeligt og filosofisk fællesskab opererer en gruppe af dynamiske og nytænkende vinhuse med navne som Jauma Wines, BK Wines, Ochota Barrels og Lucy Margaux. Flere af vinhusene er decideret orienterede mod naturvinsfilosofien, som indebærer vildgæring og så lidt manipulation i vinkælderen som overhovedet muligt. Ikke nok med, at den får gas på den moderne naturvins- eller orangevinsfilosofi. Druevalget kan i den grad også være atypisk for området. Så selvom eksempelvis Ochota Barrels også laver vin på de mere områdetypiske druer som Chardonnay og Shiraz, laver de også vine på Gamay og Gewürztraminer med blændende resultater.
Vinene fra denne innovative gruppe af vinhuse findes på alverdens hippe restauranter og vinbarer. De var også at finde i vinmenuerne, da Noma i 2016 lavede popup restaurant i Sydney. Men vinene fra den nye generation lader lidt vente på sig i Danmark. Enten ligger de gemt hos hispterimportører, som ikke gør meget væsen af sig, eller også skal man til udenlandske webshops for at finde vinene. Men de er anstrengelserne værd at gå på jagt efter.