Kooperativer – større end du tror.

Af Henrik Steen Andersen, 01/03/2018

Andelstanken florerer andre steder end i det danske landbrug. Ideen om, at den enkelte landmand leverer til en større fælles produktionsenhed, er på mange måder logisk og rationel. Man kan koncentrere sig om at dyrke afgrøderne eller andre landbrugsprodukter bedst muligt, slipper for store investeringer i produktionen og har ansatte til at tage sig af distribution og salg. Besnærende!

I vinens verden er kooperativer også udbredte og vigtige. Faktisk står de for op mod halvdelen af produktionen i både Frankrig og Italien. Det er den almindelige, lille vinbondes redning. Hans bread and butter. Han har i årevis leveret sine druer til kooperativet og fået noget mindre for dem, end hvis han selv havde produceret – men er så sluppet for en lang række besværlige led i processen fra drue til forbruger.

Men netop i vinens verden vil incitamentet til at lave sit eget være langt større end, hvis det drejer sig om mælk, korn eller grise. Derfor forlader flere og flere vinproducenter andelstanken, tager chancen og laver deres egne vine. Samme proces, som man har set i fx Bourgogne, hvor leverandører til de store negocianthuse begynder at lave egen vin. Det fordrer dog, at man har kapitalen, har evnerne, har initiativet – og ikke mindst at det kan svare sig at lave individuel produktion frem for stordrift.

Ét af de fremmeste eksempler på et potentielt højkvalitetskooperativ er La Chablisienne i Chablis. Dette kooperativ kontrollerer en meget stor del af den samlede produktion i Chablis, og næppe nogen vil beklikke de bedste vines kvalitet. Der er mange produktionslinjer – og en stor del af kooperativets produktion går til ret simple supermarkedsvine under forskellige brands. De bedste vine rangerer til gengæld lige under den absolutte top i Chablis og er tilmed meget holdbare vine. De er meget typiske for den flintede, mineralske, kølige chablisstil, som vi godt kan lide. Så det kan godt lade sig gøre at kooperativvine med sjæl, typicitet og kvalitet.

Så selv om mange måske ikke finder tanken om vin fra kooperativer svært sexet, er det dagligdagen og realiteten for utroligt mange vinbønder. Både dem, som ikke har tilstrækkeligt interessante marker til, at det kan svare sig at lave egen vin – og dem, hvis marker er for små, til at det kan betale sig at lave vinen selv. Man dyrker sine druer – evt. med teknologisk hjælp og anden rådgivning fra kooperativet – leverer og får sin betaling. Enkelt og effektivt.

I slutningen af 2017 var 12 kooperativer samlet i Paris – nærmere betegnet på restaurant Copenhague på Champs-Élysée med dansk køkkenchef (Andreas Møller) og én stjerne i Guide Rouge – og præsenterede hver to af deres bedste vine. Firmaerne dækker over mere end 4.000 vindyrkere, som har ca. 30.000 ha. Det strakte sig fra Korsika, over St. Emilion til Loire og Champagne. Hovedparten af kooperativerne er repræsenterede i Danmark, men netop de præsenterede vine findes for de flestes vedkommende ikke på det danske marked.

Til gengæld viste smagningen, at kooperativer absolut er i stand til at lave god vin – ærlige (egentlig et frygteligt ord for en vin!) og regulære vine, som leverer OK kvalitet til prisen og en passende typicitet for området. Vi så dog også flere eksempler på vine, hvor bestræbelserne for at lave »fin« vin havde resulteret i vine med rigelig fylde, alkohol og alt for meget fad, vine som dermed fremstod overgjorte og konstruerede. Vine som virkede »gemacht«, som man ville sige på tysk. Men heldigvis var der også gode repræsentanter for de pågældende områder, og man skal således ikke være bange for at prøve kræfter med andelsselskaberne. Meget vin i supermarkederne stammer da også fra kooperativer. Om der så i fremtiden vil være lige så stabil tilgang til vin fra vinbønder, som ønsker at levere til det nærliggende kooperativ – eller om de næste generationer vælger at lave deres egen vin – skal vi lade være usagt.

Turen var arrangeret af Vinconnexion, som står for en del af markedsføringen af kooperativerne på smagningen.