Lanzarote

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 07/06/2012

Den vindblæste vulkanø ud for Marokkos kyst har et lunt klima, der i århundreder har indbudt til vindyrkning, men netop vinden og den vulkanske jord er udfordringen på vulkanøen. Kreativitet har løst problemerne.

Vindyrkningen på de kanariske øer begyndte så småt efter den spanske erobring i det 15. århundrede, og finder i dag stadig sted på Gran Canaria, Tenerife, La Palma og altså også Lanzarote. Søfartsnationen ville gerne have endnu mere vin til kolonierne, og det var praktisk, at skibene kunne få det på Lanzarote, når de alligevel sejlede forbi for at aflevere og hente forsyninger.

Selvom Lanzarote var den sidste af de kanariske øer, der kastede sig over vindyrkningen, finder man hos vinhuset El Grifo i Archipelage den ældste vinkælder, hvor der siden 1775 er blevet lavet vin hvert eneste år. Det gør det samtidig også til et af Spaniens ældste vinhuse overhovedet.

Et snit i en mur viser, at under Lanzarotes lava findes et fint og næringsrigt jordlag, som vinplanterne gerne vil etablere sig i. Foto: Mads Jordansen

Ekstrem vindyrkning på vulkanøen

Den vulkanske jord og den stærke blæst betød, at vinbønderne på Lanzarote og på naboøen Fuerteventura måtte tænke kreativt, for det var alt for barske vind- og jordbundsforhold at dyrke vin i. Derfor »opfandt« de øens karakteristiske og unikke runde væksthuller (se billede herover), hvor de samtidig opbygger et lille læhegn af lavasten. På den måde kan vinplanten få rødderne plantet i det næringsrige jordlag, der findes under lavaen, samtidig med at læhegnet skærmer planten for den værste vind. Sparsomme 100 mm nedbør er, hvad det bliver til på et år på øen – til sammenligning får vi ca. 600 mm i Danmark. Det er ikke for ingenting, at øens vinmarker har fået tilnavnet »the vineyards of the impossible«.

Ét vinhus skiller sig markant ud fra de andre: Stratvs er et moderne vinhus, der åbnede så sent som i 2009, efter at der var investeret millioner i at anlægge vinmarker og et moderne designet vineri. Stratvs har to restauranter og en butik – bestemt et besøg værd, hvis du er på Lanzarote.

Slap for vinrodslusen – men fik lava i stedet

Mens Europa blev hærget af vinrodslusen i slutningen af det 19. århundrede, gik Lanzarote fri. Det betyder, at mens man i stort set resten af verden er nødt til at pode vinplanterne på amerikanske grundstammer, der er resistente overfor den hærgende lus, så slipper vinbønderne på Lanzarote for denne kostbare øvelse. Men det kan være »risky business«, for der er ingen garanti for, at vinrodslusen har tænkt sig at holde sig fra øen i al evighed.

I 1730’erne blev store dele af øen dækket af lava fra vulkanen La Corona, der var særdeles aktiv i den periode Foto: Mads Jordansen

Lanzarote har været beboet siden det 16. århundrede. I 1730 blev øen overdænget med sort lava – kaldet »lapilli« – som følge af et voldsomt udbrud fra vulkanen La Corona. Udbruddet var dog ikke værre, end at mange arealer efterfølgende kunne fungere som vinmarker.

Malvasia dominerer

En enkelt drue står for omkring 75% af øens vinmarker: Malvasia. På denne hvide drue kan der laves mange forskellige typer af vin. Fra lette og knastørre hvidvine, til tunge og søde vine med masser af restsukker. Fælles for dem alle er, at man oftest kan fornemme den vulkanske jordbund, der giver en dejlig mineralsk kompleksitet til vinene. De søde vine på Malvasia er måske nok de mest kendte og bedste fra Lanzarote, men druerne Moscatel og Pedro Ximénez giver også meget delikate søde vine.

Den hvid drue Malvasia dominerer 75% af vinmarkerne på øen. Mange af de kun 18 kommercielle vinhuse er placeret omkring La Geria langs vejen mellem San Bartolomé og Playa Blanca.

På Lanzarote laves de fleste tørre hvidvine på druerne Burrablanca, Breval og Listán Blanco, mens Listán Negro og Tinta Negra står bag de røde.

For hovedparten af både hvid-og rødvine gælder det, at der er en friskhed og lethed i vinene, som nærmest kan karakteriseres som et varemærke for øen.

Fakta om Lanzarote

Vinregionen ligger i: Spanien.

Areal med vin: 1.979 hektar.

Vigtigste druesorter:

Burrablanca, Breval, Diego, Listán blanca, Malvasía, Moscatel og Pedro Ximénez
Listán negro (Negra común) og Negramoll.

Områdets karakteristika:

Lanzarote fik sit eget DO (Denominación de Origen) sammen med de øvrige Kanarieøer i 1993.

Øens klima består af et mix mellem det afrikanske kontinents hede vinde og kølende briser fra det Atlanterhavet. Sommerens maksimum temperatur ligger på cirka 24 grader, mens vinterens minimum er cirka de 14–15 grader.

Jordbunden er udfordrende for vinplanterne. Dels er et fossilt jordlag blev dækket ved det seneste vulkanudbrud, og dels er øens årlige nedbør på kun 100 mm ikke meget til en jordbund, der for størstedelens vedkommende ikke absorberer vand.

Minimums lagringstider

Crianza
6 måneders fadlagring og 18 måneder på flasken
Reserva (hvidvin)
6 måneders fadlagring og 18 måneder på flasken
Reserva (rødvin)
12 måneders fadlagring, 2 år på flasken
Gran Reserva (hvidvin)
6 måneders fadlagring, 3 år på halvflasker (0,375 cl)
Gran reserva (rødvin)
2 års fadlagring og 3 år på flasken

Eksempler på gode vinhuse på Lanzarote:

El Grifo, Stratvs.

Anmeldte vine fra Lanzarote

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Malvasía Seco Stratvs 2010

Hvidvin fra Stratvs, Lanzarote i Spanien, Forhandles af Weinland LeKoNa, 115,00 kr.

Frisk duft af citrus og hvide blomster med et snert mineralitet i baggrunden. God blød mundfylde med masser af orangeskal og lidt vanilje. Læs anmeldelse…