Sydafrikas bedste topvine – Platter’s Wine Guide uddeler stjerner igen

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 21/10/2011

Simonsberg i Stellenbosch, Sydafrika

Simonsberg i Stellenbosch, Sydafrika Foto: Mads Jordansen

Den 7. november udkommer den sydafrikanske vinguide Platter’s Wine Guide i 2012-udgaven. Allerede i sidste uge blev topresultaterne præsenteret ved en smagning i London. Og her var der et par overraskelser.

I mere end 30 år har John Platter udgivet sin årlige vinguide til Sydafrika. Den betegnes som den mest omfattende beskrivelse af den sydafrikanske vinverden – tilmed i lommeformat. Hvert år beskrives kendte og nye vine og vinhuse, nye trends og tips til mad- og turistmæssige oplevelser i vinlandet på Afrikas sydspids. Platter’s Wine Guide er vel nok den mest anvendte vinguide i Sydafrika, også selvom den får kritik for at være for rundhåndet med karateren 4 stjerner.

Ikke desto mindre er de årlige udgivelser altid imødeset med spænding – både hos vindrikke og ikke mindst hos vinhusene. I år var der da også en del overraskelser, da nogle af de berømte vinhuse ikke var at finde på listen med 5 stjerner – guidens højeste vurdering.

Der var fx ingen topkarakter til Adi Badenhorst, Cape Point, Eagle’s Nest, Teddy Hall, Waterford, Le Riche, Hamilton Russell, Klein Constantia, Cederberg, De Morgenzon, Diemersdal, Morgenster, Raal, Ken Forrester, Rust en Vrede, Ernie Els, Ataraxia, Raats, Paul Cluver, Quoin Rock, Rustenberg, Rijk’s, Saronsberg, Simonsig, Tormentoso, Vergelegen eller Zorgvliet.

Stellenbosch var det område i Sydafrika, som havde flest 5-stjernede vine, nemlig 9. Western Cape havde 7, Coastal 5, og Franschhoek, Paarl og Swartland hver 4 vine.

Nedenfor kan du se listen over 5-stjernede vine. Du må vente til udgivelsesdagen den 7. november for at læse de øvrige vurderinger og anbefalinger i Platter’s Wine Guide.

Vine med 5 stjerner i Platter’s Wine Guide 2012

Listen er sorteret efter druetype, blandinger og specielle produktionsmetoder.

Cabernet Franc
Warwick 2008

Cabernet Sauvignon
Boekenhoutskloof 2009 • Graham Beck Chalkboard #3 2007 • Stark-Condé Three Pines 2009

Pinot Noir
Cape Chamonix Reserve 2010 • Newton Johnson Domaine 2010 • Oak Valley 2009

Shiraz/Syrah
Boekenhoutskloof Syrah 2009 • Fairview The Beacon 2008 • Mont Destin Destiny 2007 • Mullineux Family Syrah 2009 • Saxenburg Select 2007

Rødvine med flere forskellige druer (Red blends)
Bouchard Finlayson Hannibal 2010 • De Toren Fusion V 2009 • Glenelly Lady May 2009 • La Motte Pierneef Shiraz-Viognier 2009 • Meerlust Rubicon 2007 • Miles Mossop Max 2008 • Sadie Family Columella 2009

Chardonnay
De Wetshof The Site 2009 • Jordan CWG Auction Reserve 2010

Chenin Blanc
Beaumont Hope Marguerite 2010 • Diemersfontein Carpe Diem 2010 • Vins d’Orrance Kama 2010

Grenache Blanc
KWV Mentors 2010

Sauvignon Blanc
Graham Beck Pheasants’ Run 2011 • Hermanuspietersfontein No 5 2010 • Kleine Zalze Family Reserve 2010 • Steenberg CWG Auction Reserve The Magus 2010 • Strandveld 2010

Hvidvine med flere forskellige druer (White blends)
Fable Jackal Bird 2010 • Flagstone CWG Auction Reserve Happy Hour 2009 • Mullineux White Blend 2010 • Nederburg Ingenuity 2010 • Tokara Director’s Reserve 2010

Mousserende (Méthode Cap Classique Sparkling)
Colmant Brut Chardonnay NV • Topiary Blanc de Blancs Brut 2009

Naturligt søde vine (Natural Sweet)
Badsberg Badslese 2009

Søde vine, uden ekstra tilsat alkohol (Dessert Wine Unfortified)
Boekenhoutskloof Noble Late Harvest 2008 • Fleur du Cap Noble Late Harvest 2010 • Mullineux Family Straw Wine 2010 • Nederburg Edelkeur 2010 • Nederburg Eminence 2010

Portvins stil
Boplaas Family Cape Vintage Reserve 2009 • De Krans Cape Vintage Reserve 2009

Til forsiden…