Fladbrødet er et dejlig nemt og anvendeligt alternativ til alle de forskellige surdejsbrød, man kan få nu om stunder. Ikke at der er noget i vejen med surdejsbrød; det her har bare en skøn sydlandsk smag over sig, når det bliver grillet på en varm pande.
(8–10 styk)
Ingredienser
20 g gær
2 dl lunkent vand
1 tsk havsalt
1 tsk sukker
300 g hvedemel
200 g semolinamel
Opløs gæren i vandet, og tilsæt salt, sukker, hvede- og semolinamel.
Hæld blandingen ud på bordet, ælt det godt, og tilsæt mere vand, indtil dejen samler sig og lige netop
slipper bordet.
Lad dejen hæve tildækket og lunt i 20 minutter.
Del dejen i små bolde (fra bordtennis- til tennisboldstørrelse, alt efter hvor store du ønsker fladbrødene), og lad dem hvile tildækket et lunt sted i yderligere 5 minutter.
Rul boldene flade som pandekager i 2–3 mm tykkelse, og lad dem hæve i 10 minutter mere.
Steg brødene i et par minutter på en meget varm pande uden fedtstof. Brødene skal hæve op, således at de bliver hule indeni. Vend dem jævnligt, så de ikke brænder på.