Tredie torsdag i november er der hvert år en masse festivitas for at fejre, at høsten er i hus, og den nye vin fra Beaujolais er klar til at blive bællet.
Beaujolais nouveau er ukompliceret saftig vin lavet på druen Gamay og drikkes på gader, restauranter og vinbarer i nogle få dage i november. Den giver skønne blå tænder og er meget umiddelbar, elsket og hadet for at sige det, som det er. Elsket for sin ukomplicerede og til tider banale vinstil, og hadet for netop det samme. Nogle synes, det er et festligt tidsfordriv, andre unødvendigt tidsspilde og useriøs vin.
Gamay er nærmest synonym med Beaujolais. Den stammer også med al sandsynlighed netop derfra, hvor druen den dag i dag har sit hovedkvarter. Den har længe spillet andenviolin i forhold til Pinot Noir og har haft ry for at være andenklasse. I dag er Beaujolais kommet til ære igen, og Gamay har fået en renæssance. Den dyrkes ud over Beaujolais og Loire også i Schweiz.
Gamay blomstrer og modner tidligt. Druerne er store og har tynde skaller. Den vokser ret kraftigt og beskæres derfor ofte til lave busklignende stokke. Den giver generelt lyse vine i den lette ende af skalaen, med frisk syre og bløde tanniner. Typiske aromaer er hindbær, kirsebær, violer og sort peber. Den i Beaujolais udbredte maceration carbonique giver de blødeste vine med aroma i retning af banan og fersken.
Beaujolais nouveau fylder meget i områdets image på godt og ondt. Vinen sælges 6–8 uger efter, druerne er høstet, og kan betegnes som en simpel vin. Men Beaujolais nouveau er kun en lille del af, hvad området kan formå. Beaujolais er inddelt i 12 områder (appellationer). Brouilly, Chénas, Chiroubles, Côte de Brouilly, Fleurie, Juliénas, Morgon, Moulin-à-Vent, Régnié, Saint-Amour samt Beaujolais og Beaujolais Villages. I de forskellige områder kan du finde variationer over samme drue, hvilket er endnu en grund til, at Beaujolais er et lille studie værd. Selv om druens tynde skal har et lavt indhold af tanniner, kan Beaujolais lagre forbavsende godt. Beaujolais er frugtdomineret i større eller mindre grad og får ofte selskab af en jordet og urtet kompleksitet. Vinene får i stor udstrækning lov til at passe sig selv, og fadlagres de, er det ofte på gamle fade, som ikke tilfører vinen et tydeligt fadpræg, men blot giver vinen lidt struktur og kompleksitet. Det betyder også, at du ofte når langt for pengene i Beaujolais. I supermarkederne kan du finde hæderlige, ukomplicerede eksemplarer til omkring en halvtredser, frem til et pænt udvalg hos vinhandlere i prisklassen fra under 100 til omkring 200 kroner.
Beaujolais er synonym med friske frugtige vine uden en alt for tung struktur. Befriende, hvis du hurtigt får nok af tunge vine, og samtidig rummer denne drueprofil også muligheder for at matche fisk, som oftest matches bedst til hvidvin. En sjælden egenskab hos rødvine, hvor tanninerne oftest skaber en disharmoni. Beaujolais går godt til lyse fisketyper som for eksempel sandart og tunge. Er der lidt mere smæk på vinen og mørke røgede toner, kan du grille eller skinstege din fisk for at skabe en bro til vinen. Beaujolais kan faktisk også matche milde, faste oste. Prøv den til typer som comté, tomme eller en dansk ost som Havgus. Det spiller overraskende godt sammen.