I Kina drikker de rødvin

Af Mads Jordansen, winewriter, Winelab.dk, 10/11/2018

Vinudviklingen i Kina går stærkt. Præcist ligesom så meget andet i landet. Dels er kineserne selv begyndt at producere vin i stor skala. Dels drikker de kinesiske connaisseurs ikke længere kun store Bordeauxvine på restauranter for at blive set. Vin er ved at blive hvermandseje i Riget i Midten.

Den kinesiske middelklasses spirende vininteresse og stigende forbrug er begyndt at flytte millioner af liter. I et land med 1,4 milliarder indbyggere og altså godt 18% af hele Verdens befolkning, skal der kun små skvulp til, før tingene ændrer sig markant. Og tallene viser tydeligt, hvor stærkt det går: Importen af vin blev fordoblet på kun 3–4 år. Fra 377 millioner liter i 2013 til 746 millioner liter i 2017, og intet tyder på, at den voldsomme vækst skulle klinge af lige foreløbigt. Væksten har da også skabt nogle gigantiske kinesiske virksomheder. Changyu fra Shandong provinsen sælger 135 millioner liter vin om året – samme mængde som den mere kendte californiske gigant E. & J. Gallo har været 85 år om at nå. Kina havde i 2016 cirka 870.000 ha med vinmarker, kun overgået af Spanien med 975.000 hektar. Spørgsmålet er, hvor længe Spanien kan bevare denne førerposition. For den kinesiske vin er ikke kun etableret for at dække et nationalt behov for vin; i flere områder, hvor vinproduktionen er en ny opfindelse, har den også det socialøkonomiske formål, at den skaber arbejdspladser på landet, langt væk fra fabriksområderne, som hidtil har skabt en massiv jobvækst. Selvom de etablerede vinlande godt var klar over, at Kina satsede på vin, er det kommet bag på alle i hvilket massivt omfang. Omvendt har den nationale vinproduktion fået endnu flere kinesere til at drikke vin, hvilket har været medvirkende årsag til, at eksporten af vin til Kina er vokset med raketfart og har gjort det til et attraktivt land at sælge vin til.

Bordeaux er stadig inspirationskilden

Bordeaux har været den store inspirationskilde for opstarten af kinesisk vinproduktion. Ikke overraskende, når 40% af al eksport fra Bordeaux lander i Kina. Merlot står på 12% af de kinesiske vinmarker og Cabernet Sauvignon på hele 76%. I 2016 var den kinesiske vinproduktion på 11,4 millioner hektoliter, hvilket er mere end Bordeaux, Tyskland og Portugal tilsammen. Mængden dækker 2/3 af kinesernes vinforbrug. Den sidste tredjedel importeres, og Kina er derfor i dag verdens 5. største importør af vin og eksempelvis verdens største importør af chilensk vin.

Netop Chile og Kina har en fælles historie i deres udvikling som vinproducerende lande. Begge lande har lidt interimistisk dyrket druer i århundreder, men har først i nyere tid hentet ekspertise til udefra og lavet samarbejder med eksempelvis Bordeaux. Chiles kvalitetsløft skete blandt andet takket være samarbejder med vinhuse som Lafite Rothchild og Château Mouton Rothschild. Kineserne har derimod nærmest masseopkøbt châteauer i Bordeaux. Med skiftende succes. Decanter kunne for et års tid siden berette om, at omkring 160 châteaux var på kinesiske hænder, men at 40 af dem formentlig var til salg igen. Formentlig, fordi man sjældent skilter med salgsønsket, men blot venter på det rette tilbud.

Spanske Torres var også engageret i Chile på et tidligt tidspunkt, ligesom de nu har indgået et joint venture med kinesiske Grace Winery i Shanxi-provinsen.

På jagt efter en national identitet

Selvom vinproduktionen i Kina er genstartet ved at satse på de kendte Bordeauxdruer, som der var og er en høj efterspørgsel efter, har flere aktører arbejdet på at finde en drue eller måske en vinstil, som kunne kaldes kinesisk, og dermed få skabt en identitet og en vin, som der kunne skabes en international efterspørgsel på. Indtil videre peger denne søgen på druen Marselan. Druen er en krydsning mellem Grenache og Cabernet Sauvignon frembragt af Paul Truel på det agronomiske universitet i Montpellier i 1961. Truels mål var en højtydende sort, der beholder Cabernet Sauvignons frugtighed i de varme klimaer, som Grenache trives i. Perfekt til mange vinregioner i Kina med en stegende sommerhede. Druens resistens mod flere sygdomme er ovenikøbet perfekt i det fugtige klima, som hærger flere steder i druernes udviklingsperiode. Marselans hjemmebane er i Rhône, men den har også succes flere andre steder, eksempelvis Libanon, Israel, Uruguay og nu altså også i Kina. Og selvom Marselan med 300 hektar stadig kun findes i lille skala i Kina, er de første internationale anerkendelser allerede tilfaldet vine på druen i form af præmier ved internationale vinkonkurrencer. Troen på, at Marselan har potentialet til at blive Kinas nationaldrue, er derfor stadig intakt. De kommende år vil vise, om der er hold i troen.

Rødvin og varmt øl

Mens populariteten og salget af rosévin er eksploderet på verdensplan, så er det ikke tilfældet i Kina, hvor der ikke er en stor tradition for at nyde afkølede drikke. Selv øl er ikke nødvendigvis afkølede, og på restauranter spørger din tjener dig ofte om din øl skal være kold, ellers serveres den ved stuetemperatur. Det besvarer også, hvorfor rødvin er den markant mest populære vintype i Kina. 80% af al vin solgt i Kina er rødvin, og det ligger ikke i kortene, at det skulle ændre sig lige med det samme – selvom masser af kinesisk mad er perfekt til et hav af forskellige hvidvins- og rosétyper.

Unge styres af de sociale medier

De unge og den nye generation af kinesiske vindrikkere opfører sig ikke som ældre kinesiske generationer. Storslåede slotte, vindyrkning i 17 generationer og anerkendte brands og châteux har ikke den samme dragende effekt på kinesiske millenials, som det var tilfældet med deres forældre. De sociale medier er kilden til den største inspiration hos de unge kinesere. ‘Micro influencers’ har fået en stor betydning: Hvis en ung kineser har været i San Francisco og taget et smut til Napa Valley, så kan billeder fra et besøg på et vinhus få vennerne til at efterspørge vine herfra, og de påvirker igen deres venner. På den måde skabes en efterspørgsel og en hype på en måde, man ikke så for bare 10–12 år siden.

Fire kinesiske vinregioner som du bør holde øje med

Ningxia

Ørkenlignende klima med omkring 3.000 solskinstimer pr. år, ca 50% mere end der fx er i Bordeaux. Men vandingsmuligheder opvejer den lave nedbørsmængde og giver samtidig få svampesygdomme på vinplanterne. Vinmarkerne ligger i ca. 1000 meters højde, og stærke kræfter arbejder på at gøre det til Kinas vigtigste og bedste vinregion. Internationale brands som LVMH og Pernod Ricard forsøger at få succes her. Der satses primært på Cabernet Sauvignon. En klar stjerne på det kinesiske vinkort og relativ ny, da de 40.000 hektar alle er plantet siden 2005. Vinstokkene skal oftest beskyttes om vinteren, så de begraves med jord for at kunne modstå frosten.

Shandon

En af regionerne med den længste erfaring. Står i dag for den største kinesiske vinproduktion målt i både mængde og værdi (ca. 40%). Vinene dyrkes primært på Shandon-halvøen og med Yantai som området med største potentiale. Moderat klima – især om vinteren – med en varm og fugtig sommer, som kan give udfordringer.

Hebei

Beliggende tæt på Shandon men mere indlands og med et lidt varmere klima. Populært område med stor produktion. Vindyrkningen her går hele 3000 år tilbage. Herfra strammer de første tørre hvide kinesiske vine. Visse områder har udfordringer med stor fugtighed og dermed også svampesygdomme. Visse marker længst væk fra havet skal begraves i jord om vinteren for at beskytte mod bidende kulde på minus 30 grader, som ellers let kan slå vinstokkene ihjel. Denne praksis er stort set nødvendig i alle de nordlige vinområder i Kina.

Shanxi

Et lille område, som har fået opmærksomhed på grund af Grace Vineyards internationale anerkendelse. De fleste vinmarker ligger omkring byen Taiyuan. Flere andre seriøse projekter med europæisk ledelse er på vej.