Paletas: Lækre hjemmelavede ispinde til sommervarmen

Af Elisabeth Johansson, 24/07/2013

Ispinden er tilbage i gourmetforklædning med lækre friske frugter og behøver ikke kun at blive indtaget af børn. Prøv tre forskellige lækre varianter fra bogen Vild med Is.

Hyldeblomst- og pæreispinde

Elisabeth Johansson:
Vild med Is
160 sider, hardback. 199,95
Gyldendal
Udgivelsesår: 2013

Læs anmeldelsen.

6/6 stjerner

6–8 ispinde
2 ½ dl koncentreret hyldeblomstdrik
4 dl vand
½ hård pære

Bland hyldeblomstdrik og vand. Skær pæren i meget tynde skiver, gerne med et mandolinjern. Læg en skive pære i hver isform. Fyld op med saft, og sæt forme­ne i fryseren 1­2 timer. Sæt pinde i isen, når den er ved at blive fast, og lad forme­ne stå i fryseren natten over. Hvis du har plasticpinde med låg, kan de sættes i med det samme, fordi låget vil holde pindene på plads. Tag formene ud af fryseren. Dyp dem hurtigt i lunkent vand, så isene løsnes, når de skal spises.

Rabarber- og hindbærispinde

6 ispinde
2 dl koncentreret rabarbersaft
3 dl vand
1 dl friske hindbær

Bland saft og vand. Fordel hindbærrene i isforme, og fyld op med saften. Sæt for­mene i fryseren 1­2 timer. Sæt pinde i, når isen er ved at blive fast. Hvis du har plasticpinde med låg, kan de sættes i med det samme, fordi låget vil holde pindene på plads. Lad isene stå i fryseren natten over. Tag formene ud af fryseren. Dyp dem hurtigt i lunkent vand, så isene løsnes, når de skal spises.

Jordbærispinde

6 ispinde
2 dl koncentreret jordbærsaft
3 dl vand
6 jordbær

Bland saft og vand. Nip jordbærrene, og skær dem i skiver. Fordel jordbærskiver­ne i isforme, og fyld op med saften. Sæt formene i fryseren 1­2 timer. Sæt pinde i isen, når den er ved at blive fast. Hvis du har plasticpinde med låg, kan du sætte dem i med det samme, fordi låget vil hol­de pindene på plads. Lad isene stå i fryse­ren natten over. Tag formene ud af fryseren. Dyp dem hurtigt i lunkent vand, så isene løsnes, når de skal spises.

Til forsiden…