Sommergazpacho med ingefær og friske bær

Af Lone Kjær, 21/06/2013

Sommergazpacho

Foto: Henrik Freek

(Til 4 personer)

Suppe på frugt og bær er en dejlig sommerdessert. Ingefær og mynte klæder bærrene.

Tilberedningstid ca. 20 min. plus tid til afkøling

300 g jordbær
300 g rensede rabarber
75 g sukker
3 dl vand
2 spsk friskrevet ingefær

200 g jordbær
100 g hindbær
100 g blåbær
4 kviste mynte

Skyl og nip jordbærrene. Skær rabarber i små stykker. Kom jordbær, rabarber, sukker, vand og ingefær i en gryde og kog ved svag varme i ca. 10 minutter. Tag gryden af varmen og blend suppen. Stil suppen til afkøling.

Skyl og nip jordbærrene. Fordel jordbær, hindbær, blåbær og hakkede mynteblade i 4 tallerkener. Hæld suppen over og servér.

Opskrift og styling: Lone Kjær. Venligst udlånt af Sæson for god smag

Til forsiden…