Gavi – vin fra Appeninerne

Af Thomas Bohl, 02/03/2015

Smukt kontrastfuldt landskab. Bemærk den hvide kalkrige jord, der nærmest ligner resultatet af en snebyge. Foto: Consorzio Tutela del Gavi

Italien er fra naturens hånd først og fremmest et rødvinsland. De køligere, nordlige egne er dog særligt egnede til hvidvin. Således også i den ellers rødvinsprægede region Piemonte. Den måske mest kendte hvidvin herfra er Gavi.

Hvidvinen Gavi stammer fra den sydøstlige del af Piemonte, i området omkring middelalderbyen Gavi i provinsen Alessandria. Landskabet er præget af bakker og bjerge, og der er ikke langt til havet. Alperne ligger mod nord, Appeninerne mod øst og Middelhavet mod syd. Vi er i krydsfeltet mellem byerne Genova, Torino og Milano.

Du kan forvente rene, runde og tørre hvidvine, der kan begå sig bredt. En let duft af hvide blomster og en mild smag af citrus, stenfrugter og ofte en letbittert finish. De fleste af vinene er ret stålsatte, også bogstaveligt talt: Du skal spejde langt efter træfade i kældrene i området! Alt afhængigt af jordbunden og vinbonden er der dog stor variation i vinene.

Den lokale druesort Cortese står bag vinen, og på hjemmebane i Gavi leverer den de bedste vine. Når de er bedst, er de forfriskende, runde, indsmigrende og lette at drikke. Når de med mellemrum er mindre gode, er de ret grå eminencer, som nok er korrekte og drikkelige, men neutrale og hurtigt forglemmelige. Her ligger da også udfordringen for området: Opfordringen må derfor være – både for producenterne og forbrugeren – at gå efter den seriøse stil og at søge efter karakter og kompleksitet. Det er der heldigvis gehør for. Lokale vinmagere, der fortjener navns nævnelse, er Gian Piero Broglia, Nicola Bergaglio, Magda Pedrini og Giordano Lombardo.

Il Forte di Gavi knejser over byen. Opført i 900-tallet. Foto: Consorzio Tutela del Gavi

Tråde tilbage til 972

Genovesiske adelsmænd begyndte en egentlig produktion af vine på Cortese druen i området i løbet af 900-tallet. Vinene optræder for første gang i et officielt dokument i 972. Den nyere tids produktion begyndte i 1786 hos marquis’en Cambiaso, men det var først i løbet af 1900-tallet, at vinene opnåede deres nuværende status og udbredelse. 1974 fik vinene fra Gavi tildelt DOC, og i 1998 opnåede de DOCG

I alt 1500 hektar er udlagt til vinbrug, og den årlige produktion ligger på cirka 12 millioner flasker. Vinmarkerne ligger mellem 150 og 450 meters højde, de fleste omkring 300. Højden gør en del for at øge vinens syre, og det samme gør den kølige brise fra havet. Når det er sagt, holder Gavi som regel en moderat syre, sammenlignet med for eksempel hvidvine fra det nordlige Europa.

To typer jordbund blander sig i området: Den røde, der primært består af jernholdig lerjord, og den hvide, der består af sandsten og mergel. Jordbundsvariationerne og landskabets foranderlighed skaber mange forskellige terroirs. Variation i vinene er derfor forventelig. Lokalt bryster man sig af den store biodiversitet. Det kommer også til udtryk i en produktion af mange forskellige vilde honninger.

Der er gjort, og gøres fortsat, gode anstrengelser for at højne kvalitetsniveauet. Ikke at man i Gavi har nogen grund til at skamme sig: Bundniveauet er højt, men sammenlignet med andre og nyere stjerner på vinhimlen, kan der måske være langt mellem stjernestunderne og overraskelserne. I en italiensk sammenhæng er der dog stadig tale om stabile, gode og runde vine med et fint syreniveau. Vejen til en høj kvalitet ligger først og fremmest i lave udbytter og dygtigt kælderarbejde.

Gavi i glasset, torsk på tallerkenen

Gavi hører til den lettere type af hvidvine, og den bør generelt skænkes ved 8 til 10 grader, gerne i store, brede glas. På den måde balancerer man bedst syren i vinen og får mest aroma frem.

Lokalt har vinen været fast partner til liguriske fiskeretter. Generelt går hvide fisk og muslinger godt til Gavi. Her til lands kan den passe godt til fx østers, rødspætte eller torsk – gerne i selskab med fede saucer: Smørdampet torsk er et oplagt match. Andre lokale favoritter som ravioli med fyld af spinat og gedefriskost, fritterede fyldte zucchiniblomster eller en klassisk hvid risotto kan alle anbefales.

De bedst bevarede hemmeligheder

Traditionen foreskriver, at Gavi skal drikkes ung. Her kan der dog være grund til fornyelse, for mange af de mest seriøse producenter laver vine, der er tiltænkt længere lagring – og hvilke vine! De ligger lang tid på gæren og lagres længe på flasken, før de frigives. Sådan vinder vinene meget mere kompleksitet. Et øjenåbnende eksempel er Morgassi Superiore med et forventet lagringspotentiale på 20 år. En nylig smagning af deres årgang 1995 bekræftede dette: Vinen var stadig enormt livlig, koncentreret og cremet med en fin friskhed.

En anden tradition fortjener også nyt liv: Allerede i 1800-tallet blev Cortese anvendt til fremstilling af spumante, og den dag i dag kan du finde fortrinlige bobler på druen. Huset Laghibellina er blandt frontløberne her. De laver vinen på metodo classico, den traditionelle metode med eftergæring på flaske. Resultat: Vinens fortrin træder frem i forreste række. Friskhed, sprødhed, fylde og kompleksitet med en fin gærduft og toner af ristet brød. Sådan kan Gavi også tage sig ud, og niveauet er helt på højde med fx Franciacorta.

Så selvom modens luner ikke har været gavnlige for Gavi de senere år, er der både nyt og gammelt godt at hente her. Vinene har stadig de samme kvaliteter, man har tilskrevet dem i årevis. Faktisk er de bare blevet bedre.

Læs også

Lambrusco er langt bedre end sit ry

Få vine har fået skabt sig så elendigt et ry som italiensk Lambrusco. Det skulle lige være de tyske Liebfraumilch og Piesporter. Deres lidelseshistorie minder da også på flere punkter om hinanden. Men vine med et elendigt ry har det med at komme tilbage.

Det andet Piemonte : Mangfoldige Monferrato

Er du til Barolo, men på udkig efter noget andet og mere, er Monferrato et godt sted at begynde. Her er »limited edition« klassikere, der oven i købet er til at komme til for penge. De kan være besværlige at opdrive, men de er også besværet værd. Vil man

Norditalienske bobler – Moscato og Brachetto

Piemonte er anerkendt for sine intense og komplekse røde vine. Vine rige på syre og tanniner og med en vis strenghed over sig. Piemonte er dog også ophav til mere lettilgængelige vine som Moscato d’Asti og den røde slægtning Brachetto d’Acqui.

Kongemageren Michele Chiarlo

Michele Chiarlo er en af de producenter i Piemonte, som mange med kærlighed til det norditalienske område støder på. Med sine 60 hektar er det også en af de store spillere. Chiarlos speciale er Barolo, der også kaldes vinens konge eller kongernes vin.

To gode vinbarer i Torino

Industribyen Torino er langt mere charmerende end sit rygte. Byen er »hovedstad« i Piemonte, og det betyder naturligvis masser af gode restauranter, men også et par gode vinbarer er et besøg værd, når du får trang til et glas vin.