Moscato vinstokke på en af Piemontes mange bakketoppe. Her er det hos vinhuset Marenco uden for Strevi. Foto: Thomas Bohl
Piemonte er anerkendt for sine intense og komplekse røde vine. Vine rige på syre og tanniner og med en vis strenghed over sig. De prises med rette af kendere, men man skal først erhverve sig smag for dem, og man skal lære at finde sig i de høje priser.
Piemonte er dog også ophav til mere lettilgængelige vine: De fleste kender Moscato d’Asti, en let perlende, blomsterduftende vin med behagelig sødme og lav alkohol. Det er vin til ren og skær fornøjelse, perfekt i sommervarmen. Lettilgængelig og ukompliceret betyder dog ikke, at det er nogen mindreværdig vin. Moscato d’Asti er sin egen og bør bedømmes som sådan. Man behøver hverken at have lært det eller at skulle tale om den. Den smager simpelthen bare godt, og så er den faktisk anvendeligt i ganske mange gastronomiske sammenhænge.
Såvel Moscato d’Asti som dens røde slægtning Brachetto d’Acqui er fremstillet efter den såkaldte autoclave metode: Gæringen finder sted i tryktanke og stoppes ved afkøling halvvejs igennem processen. Således bevarer vinen en høj restsødme, den opnår et moderat alkoholindhold, og den bliver let perlende. Metoden lader også druernes aromaer fremstå glasklart. Seriøse producenter aftapper desuden først på flaske kort før salg for at bevare en optimal friskhed i vinen.
Foto: Thomas Bohl
Produktionen foregår ikke alene omkring selve byen Asti men i hele Asti-provinsen samt i de to tilstødende provinser, Cuneo mod vest og Alessandria mod øst.
God Moscato d’Asti er duftende, let perlende, delikat og diskret sødmefuld. Det er en vin, der er umiddelbart tiltalende, og med sin frodige mildhed og sødme er den som skabt til ren nydelse. Vinen fremstår strågul, boblerne er rolige og trækker små kæder i randen af glasset, altimens duften stiger op: En mild brise af orangeblomst, roser, jasminer, moskus og ikke mindst fuldmodne, solvarme druer. Der er let, eksotisk frugtsmag af druer, fersken og mandarin, og en krydret sødme. Ideelt dæmpes sødmen af et forfriskende og let syrebid, der renser munden og giver lyst til en nip mere.
Moscato d’Asti kan være en glimrende dessertvin, især til lette desserter med frisk frugt, fx friske bær eller frugtsalat. Men den kan også gå udmærket til pæretærte, til tiramisu eller til kransekage. Især de mere syreholdige eksemplarer kan man dog også forsøge i det salte køkken. Prøv fx til friske hvide asparges, fritterede salvieblade eller til sødmefulde skaldyr som rejer eller hummer, gerne i asiatisk tilberedning.
–
Foto: Thomas Bohl
Moscato d’Asti har en tveægget tvillingesøster, der kommer fra et større område omkring Acqui Terme, en hyggelig by kendt for sine varme kilder. Den lokale sort Brachetto er en lille blå drue med et pænt tanninindhold og en vild aroma. Begge dele bliver tøjlet og forfinet med den lette perlen og fine sødme i den charmerende Brachetto d’Acqui: Stadig mindre kendt, men absolut et nærmere bekendtskab værd.
Vinen er lyst purpurrød, let skummende og meget aromatisk. Der er duft af røde bær og også her noget moskusagtigt. Smagen rummer jordbær, rabarber, ofte noget let peberagtigt og et strejf af bitterhed i eftersmagen.
Prøv den til chokoladeovertrukne jordbær, rabarbertrifli, hindbærtærte. Det meste med røde bær går godt. De mere syreholdige kan endda ledsage pikante salamier eller pasta med tomat.
Alt i alt er der god grund til at skænke et godt glas Moscato eller Brachetto: Som aperitif før et måltid, som ledsager til en dessert eller som afslutning på et større måltid i stedet for desserten. Piemonteserne selv har traditionelt drukket dem midt på dagen som et hensigtsmæssigt ‘glas i utide’ på grund af den lave alkohol. Det kunne vi danskerne også med fordel tage til os, når solen og varmen af og til kommer på besøg på vore breddegrader.