Nerello Mascalese

En druesort, der næsten er synonym med Etna Rosso. Navnet Nerello betyder den lille sorte, og Mascalese hentyder til området omkring byen Mascali på det østlige Sicilien ved vulkanen Etnas fod.

Nerello er en tyndskallet drue men giver alligevel markante tanniner. Den modner sent, og udbytterne kan være meget høje, men de skal holdes nede for at opnå koncentration og kvalitet. I bedste fald giver den vine, der i stil og kvalitet kan minde om både Barolo og Bourgogne.

Vinene er generelt lyse, tørre, med medium syre og mange, fine tanniner. Grundsmagen er af røde bær og blomster. Nerello er meget sensitiv i forhold til terroir og kan derfor smage vidt forskelligt fra mark til mark.

Synonymer Fx Mascalese Nera, Nigrello, Niureddu

Nyeste anmeldte vine der indeholder Nerello Mascalese

SRC Alberello

Bedømmelse: 6/6 stjerner

SRC Alberello 2014

Rødvin fra SRC, Sicilien i Italien, Forhandles af Flaskeposten.dk, Propperiet, 349,00 kr.

Dyb, parfumeret duft af fugtig skovbund, brombær og kanelstænger. Fløjlsblød mundfornemmelse. Afsindigt godt struktureret og balanceret. Læs anmeldelse…

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Alta Mora Etna Rosso 2013

Rødvin fra Alta Mora, Sicilien i Italien, Forhandles af Philipson Wine, 149,50 kr.

Liflig duft af blomster, røde bær og røg. Blød og rund i munden med saftig frugtsmag: Masser af hindbær og kirsebær, der toner over i tørrede frugter som rosiner og figner. Læs anmeldelse…

Til forsiden…