Huxelrebe

Huxelrebe

Foto: ©DWI

En ung hvidvinssort frembragt med henblik på store udbytter og sygdomsresistens. Disse kvaliteter er også hovedårsagen til dens udbredelse. Reduktion af udbytterne kan dog give pæne resultater med druen: En ren, frisk og fyldig vin med en aromatisk muskatnote, når den er bedst. Den bruges også til senthøstede søde vine.

Huxelrebe er en krydsning af Elbling og Coutillier Musqué frembragt af Georg Scheu i 1927. Den er opkaldt efter Fritz Huxel, der opdyrkede druen i 1950’erne. Dens hovedsæde er i Rheinhessen og Pfalz. Sorten modner meget tidligt og er derfor også velegnet til dyrkning i Danmark og England, hvor den har en vis udbredelse.

Nyeste anmeldte vine, der indeholder Huxelrebe

Johanninger Hans Haas

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Johanninger Hans Haas 2013

Hvidvin fra Johanninger, Rheinhessen i Tyskland, Forhandles af Bossa Mundo, 76,50 kr.

Duft af frisk og eksotisk frugt – ananas, vanilje og et syrligt præg fra Riesling, som er en del af denne utraditionelle tyske vin med Sauvignon Blanc som forbillede. Læs anmeldelse…

Til forsiden…