Foto: Wines of Argentina
Sorten stammer fra Savoie i Frankrig, hvor den går under navnet Douce Noir. Samme drue findes i dag også i Californien under navnet Charbono. Det er dog i Argentina, at druen for alvor er kommet til sin ret: Med et beplantet areal på godt 19.000 hektar overgås den her kun af Malbec. Den findes især i Mendoza og San Juan.
Bonarda yder pænt men modner sent. Dens vin er purporrød og fyldig. Aromaerne er normalt solbær, kirsebær, krydderurter og tobak. Ufuldstændigt modnet giver den grønne, skarpe vine.
Bonarda er desuden navnet på tre relativt ukendte norditalienske rødvinsdruer, der ikke har forbindelse til den argentinske.
Synonymer Fx Charbono, Corbeau Noir, Douce Noire
Rødvin fra Bodegas Renacer, Mendoza i Argentina, Forhandles af Erik Sørensen Vin, 159,95 kr.
Æterisk, flot og rank rød frugt med masser af blå violer og et touch af træ. Umiddelbart tegner det til at være den bedste årgang, jeg endnu har smagt af denne amaroneinspirerede vin. Læs anmeldelse…
Rødvin fra Bodegas Renacer, Mendoza i Argentina, Forhandles af Erik Sørensen Vin, 149,95 kr.
Sødmefuld og moden, mørk frugt krydret med en let floralitet. Ret charmerende og intens. Stor sødme i smagen, som igen har et floralt præg. Læs anmeldelse…
Rødvin fra Bodegas Renacer, Mendoza i Argentina, Forhandles af Erik Sørensen Vin, 139,95 kr.
Søde røde bær, mineralitet, lidt sort peber og træ i et harmonisk mix i Enamores duft. Masser af sødlig frugt, en blød syre og en rund storhed præger vinen, der fylder super meget i munden Læs anmeldelse…
Rødvin fra Alamos, Mendoza i Argentina, Forhandles af Philipson Wine, 49,95 kr.
Duft af friske røde bær og kirsebær med brombærsyltetøj i baggrunden. Frisk, lækker og meget udadvendt. Smagen er lidt lettere, end duften giver forventning om, men vinen fejler intet af den grund. Læs anmeldelse…
Rødvin fra Alamos, Mendoza i Argentina, Forhandles af Philipson Wine, 49,95 kr.
Viol og fløde i duften med en bagvedliggende behagelig frugt. Smagen er præget ef en god del honningsødme tilsat noget mentol med violer i eftersmagen. Læs anmeldelse…