Pinotage

Foto: Hendrik Holler

Sydafrikas signaturdrue. En ny sort, der blev frembragt ved universitetet i Stellenbosch i 1925, hvor professor Perold krydsede Pinot Noir med Cinsault, der på det tidspunkt var kendt under navnet Hermitage. De første større beplantninger kom i 1943, og i 1961 markedsførtes den første vin under navnet Pinotage.

I dag er Pinotage både elsket og hadet. Hadet fordi den er ny, anderledes og desværre har en tendens til at smage af henkogt frugt og lugte af oliemaling. Elsket fordi den er Sydafrikas helt egen, og med kærlig behandling kan den frembringe saftige og fyldige vine med mørk bærfrugt og eksotiske aromaer.

Pinotage sætter knop relativt tidligt og modner ligeså. Den sætter små druer med tykke skaller og yder rimeligt. God kvalitet kommer først fra ældre stokke og kræver reduktion af udbyttet. Disse besværlige træk til trods spreder Pinotage sig fra Sydafrika: I dag findes den også i mindre mængder i Australien, Brasilien, Californien og på New Zealand.

Nyeste anmeldte vine der indeholder Pinotage

Spier 21 Gables Pinotage

Bedømmelse: 4/6 stjerner

Spier 21 Gables Pinotage 2014

Rødvin fra Spier, Stellenbosch i Sydafrika, Forhandles af Kvickly, SuperBrugsen, 129,00 kr.

Saftig og moden frugt i duften med lidt Pinotage-genkendelighed. Ret modent brombærpræg med lidt søde krydderier i kanten. Læs anmeldelse…

Spier Private Collection Pinotage

Bedømmelse: 4/6 stjerner

Spier Private Collection Pinotage 2016

Rødvin fra Spier, Stellenbosch i Sydafrika, Forhandles af Kvickly, SuperBrugsen, 69,00 kr.

Sødmefuld og saftig duft af boysenbær og brombær, lidt vanilje og lidt kommen. Fyldig mundfornemmelse med masser af sorte bær og en afdæmpet syre. Læs anmeldelse…

Bellingham Homestead Range Pinotage

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Bellingham Homestead Range Pinotage 2014

Rødvin fra Bellingham, Stellenbosch i Sydafrika, Forhandles af Skjold Burne Vinhandel, 129,75 kr.

Mørke, røde bær i duften. Frisk og med lidt ristede kaffetoner i kanten. Flot afrundet og balanceret mundfylde med en moden, kompleks og elegant rød frugt. Læs anmeldelse…

Spier Signature Pinotage

Bedømmelse: 3/6 stjerner

Spier Signature Pinotage 2015

Rødvin fra Spier, Stellenbosch i Sydafrika, Forhandles af Kvickly, SuperBrugsen, 79,95 kr.

Kraftig, mørk duft af træ og bolværk – nærmest lidt tjæreagtig. Smagen er også ekstremt påvirket af fadsmagen, som er overdøvende og overdrevet kraftig. Læs anmeldelse…

Beyerskloof Pinotage Reserve

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Beyerskloof Pinotage Reserve 2011

Rødvin fra Beyerskloof, Stellenbosch i Sydafrika, Forhandles af Kjær Sommerfeldt, 189,00 kr.

Mørk og støvet duft af brombær og lidt træ. Fokuseret og smukt skruet sammen. Ikke super typisk Pinotage, men mere i retning af Cabernet Sauvignon. Læs anmeldelse…

Leopard’s Leap Classic Pinotage Shiraz

Bedømmelse: 4/6 stjerner

Leopard’s Leap Classic Pinotage Shiraz 2012

Rødvin fra Leopard’s Leap, Stellenbosch i Sydafrika, Forhandles af Kjær Sommerfeldt, 85,00 kr.

En saftig og lækkert frugtig duft af søde skovbær og et mørkt præg i baggrunden. Jeg kunne godt ænske mig en anelse mere saft i smagen, så den bedre matcher forventningerne fra duften. Læs anmeldelse…

Warwick Three Cape Ladies Cape Blend

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Warwick Three Cape Ladies Cape Blend 2011

Rødvin fra Warvick Wine Estate, Stellenbosch i Sydafrika, Forhandles af Jysk Vin, 159,00 kr.

Mørke og modne kirsebær med et strejf solbær i smagen. Tørt men stateligt frugtpræg. Smagen og mundoplevelsen er en omgang frugt, hvor Cabernet Sauvignon-andelen præger billedet. Læs anmeldelse…

Zonnebloem Pinotage

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Zonnebloem Pinotage 2010

Rødvin fra Zonnebloem, Stellenbosch i Sydafrika, Forhandles af Best Selection, 99,00 kr.

Frisk og frugtig duft med et floralt touch af tulipaner og bagvedliggende ristede fadtoner. Sprød frugt med masser af røde bær i smagen. Læs anmeldelse…

Southern Right Pinotage

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Southern Right Pinotage 2011

Rødvin fra Southern Right, Cape i Sydafrika, Forhandles af H.J. Hansen Vin, Vinspecialisten, 165,00 kr.

Frisk bær- og jasminduft med et let røget og lækkert træpræg. Saftig og syrlig smag. Masser af rød frugt – hindbær og brombær – men også en let sødme og tørrede tranebær i eftersmagen. Læs anmeldelse…

Marianne Pinotage

Bedømmelse: 4/6 stjerner

Marianne Pinotage 2009

Rødvin fra Marianne Wines, Paarl i Sydafrika, Forhandles af Pinotageshoppen.dk, 98,00 kr.

Charmerende frugtduft med primært skovbær og røg i baggrunden. Røde krydrede bær og en smule tuttifrutti/frugttyggegummi i smagen. Læs anmeldelse…

Stanford Hills Wines Veldfire Pinotage

Bedømmelse: 4/6 stjerner

Stanford Hills Wines Veldfire Pinotage 2013

Rødvin fra Stanford Hills Wines, Western Cape i Sydafrika, Forhandles af Sydafrika Vinimport, 85,00 kr.

Søde og modne røde bær i duften med lidt bagvedliggende røg. Slank og frisk frugt i smagen, røde bær, lidt fad og en fin struktur. Læs anmeldelse…

Rijk’s Estate The Master

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Rijk’s Estate The Master 2008

Rødvin fra Rijk’s, Western Cape i Sydafrika, Forhandles af Erik Sørensen Vin, 149,95 kr.

Æterisk og balsamisk mentol med dyb, mørk og vedholdende rød frugt i duften. En del træ, der virker »fremme i skoene«. Læs anmeldelse…

delheim pinotage rose

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Delheim Pinotage Rosé 2013

Rosévin fra Delheim, Stellenbosch i Sydafrika, Forhandles af Pinotageshoppen.dk, 56,00 kr.

Frisk og lækker duft af hindbær og skovjordbær med mynte og lakrids. Smagen er saftig, frugtig og festlig. God fylde og dybde indpakket i en indsmigrende frisk frugt. Læs anmeldelse…

Spier 21 Gables Pinotage 2011

Bedømmelse: 6/6 stjerner

Spier 21 Gables Pinotage 2011

Rødvin fra Spier, Stellenbosch i Sydafrika, Forhandles af Coop.dk, Dagli’Brugsen, Kvickly, SuperBrugsen, 149,00 kr.

Mørk og intens duft. Kompakt med bær og et animalsk præg. Smagen er afsindigt afrundet og drikkemoden med en flot balanceret frugtsødme og syre. Læs anmeldelse…

Bedømmelse: 4/6 stjerner

False Bay Pinotage 2008

Rødvin fra False Bay Vineyards, Western Cape i Sydafrika, Forhandles af Juul’s Vinhandel, 79,00 kr.

Fyldig duft med masser af modne røde frugter og blomme. Pinotage kan godt have en brændt og røget stil. Det har denne også, uden at det dog bliver for voldsomt. Læs anmeldelse…

Til forsiden…