Portugisisk rødvinssort, der er landets mest beplantede med over 18.000 hektar. Det er en meget gammel sort, der er udbredt i hele landet, særligt den sydlige halvdel. Den er en naturlig krydsning af Alfrocheiro og Cayetana, sandsynligvis opstået i Dão.
Castelão foretrækker varme voksesteder, men den tilpasser sig let. Den blomstrer og modner relativt tidligt og giver pæne udbytter. Den bruges både alene og i blandinger og benyttes både til portvin, rødvin og rosé. Castelão giver generelt rustikke vine med høj syre og en del tanniner. Det er spændstige vine med smag af skovbær, blommer, svesker og dadler. De får som regel fadlagring.
Navnet betyder ‘slotsforvalter’, og dets oprindelse er ukendt – dens velkendte synonym Periquita betyder ‘papegøje’.
Synonymer: Fx Bastardo Castico, João de Santarem, Periquita
Rødvin fra Quinta da Lagoalva, Tejo i Portugal, Forhandles af Haller Vine, Vin & Vin, 75,00 kr.
Saftig og dyb duft af sorte kirsebær, solbær og varme krydderier. Harmonisk. Stor mundfylde og tyngde. God syre og alkohol med en kraftfuld frugt. Læs anmeldelse…
Rødvin fra Quinta do Casal Branco, Tejo i Portugal, Forhandles af Vinport, 120,00 kr.
Syrerig frugtduft, mineralsk og frisk attitude. Lidt røg og træfad i baggrunden. Smagen er præget af en god balance mellem syre og tanniner, røde bær og søde krydderier. Læs anmeldelse…