Foto: ©DWI
Udbredt, højtydende grøn drue i Tyskland. Blev tilladt at dyrke i Tyskland efter 2. Verdenskrig og udviklede sig til den mest dyrkede drue indtil 1990’erne, hvor Riesling atter erobrede førstepladsen. Kvaliteten er ofte middelmådig. Det er en krydsning af Riesling og Madeleine Royale. Blev udviklet af Hermann Müller, der stammer fra den schweiziske kanton Thurgau. Formålet var at lave en moderne udgave af Riesling, som nok var populær, men som også kunne drille rent dyrkningsmæssigt. Derfor skulle druen tilføres mere stabilitet, som man kender det fra Silvaner, der er lettere at dyrke og samtidig modner tidligere – inden efterårets regn sætter ind. Vinene kan have et strejf af noget fersken i duften og og kan være medicinsk i smagen. Dyrkes udover i Tyskland primært i Schweiz, Italien, Østeuropa og i England.
Synonym: Rivaner (Luxemburg), Riesling-Sylvaner (New Zealand, Schweiz), Rizlingszilvani (Ungarn)
Hvidvin fra Bernhard Huber, Baden i Tyskland, Forhandles af Mr Ruby, 199,00 kr.
Skøn duft af hvide blomster, hvide ferskner og grøn peber. Mellemfyldig smag med en afdæmpet og balanceret syre, hvor den hvide frugt går igen. Læs anmeldelse…
Hvidvin fra Enderle & Moll, Baden i Tyskland, Forhandles af Extra Brut Vinimport, 180,00 kr.
Duften er præget af volatil syre og hvide druer, som har fået skinkontakt. Stjerneanis og nelliker pakker det hele ind. Det ender ikke rigtig lykkeligt, og den heftige flygtige syre er for dominerende og ude af kontrol. Læs anmeldelse…
Hvidvin fra Lukas Krauß, Pfalz i Tyskland, Forhandles af 1010 Vin, 79,00 kr.
Lidt uld og et røget, let alkoholisk præg i duften, som har masser af hvid tropisk frugt. Blød og rund smag med hvid frugt og en tør kant. Læs anmeldelse…
Hvidvin fra Weingut Karl H. Johner, Baden i Tyskland, Forhandles af Vinbutikken.dk, 63,00 kr.
Delikat vin med masser af dejlig og moden frugt i duften tilsat noget sort te. Det samme går igen i smagen, der afslutter med lidt sødme. Læs anmeldelse…