En gammel portugisisk hvidvinssort, mest kendt fra Madeira, hvor den bruges til tørre hedvine med livlig syre og aroma af blomster, citrusskal og mandel. I resten af Portugal bruges den ofte til tør hvidvin, oftest i selskab med andre druer, fx i Douro og Vinho Verde.
Sercial modner sent og er om nogen kendt for at være meget syrerig. Esgana Cão, dens kælenavn på fastlandet, hentyder måske til dens syrlighed – direkte oversat betyder det Hundekvæleren.
Synonymer Fx Esgana Cão
Hvidvin fra Barbeito, Madeirense DOP i Portugal, Forhandles af Vinmonopolet, 199,96 kr.
Sprød og elegant duft af grønne æbler, pærer og lidt moden honningmelon. Det hele er pakket ind i en smuk mineralitet. Flot, knivskarp og fokuseret struktur. Læs anmeldelse…
Madeira fra Blandy’s, Madeira i Portugal, Forhandles af H.J. Hansen Vin, Vinspecialisten, 290,00 kr.
Træ og figner, dadler og rosiner i duften. Blød syre og krop med en frugtighed og let sødme. Lang eftersmag med nødder. Læs anmeldelse…
Sød vin fra H. M. Borges, Madeira i Portugal, Forhandles af Førende vinforhandlere, Slagelse VinKompagni, 185,00 kr.
Orangeskal, nødder og mineralitet dominerer duften, der også har det oxiderede præg, der kendtegner Madeira. Læs anmeldelse…