En tysk druesort, som Georg Scheu frembragte i 1929 ved at krydse Madeleine Angevine og Gewürztraminer. Dens største udbredelse er i Rheinhessen, men den har en vis popularitet i nye vinlande og dyrkes således i Belgien, Danmark, England, Polen og Schweiz.
Siegerrebe modner meget tidligt og giver pæne udbytter. Syren er lav, mens sødmen kan blive høj. Den har en tydelig, krydret frugtaroma.