Torrontés

Foto: Wines of Argentina

Argentinas hvide specialitet, der i virkeligheden dækker over flere forskellige druesorter: Den bedste og mest udbredte er Torrontés Riojano, dertil kommer Torrontés Mendozino og Torrontés Sanjuanino. Alle tre er naturlige krydsninger af Muscat med en af de såkaldte Criolla-sorter. Torrontés er desuden et synonym for indtil flere lokale sorter i Spanien og Portugal, der imidlertid ikke er i familie med den argentinske.

Torrontés-sorterne har det til fælles, at de har frisk syre og er meget aromatiske, ofte med noter af blomster, urter og sæbe. Torrontés modner tidligt og giver gode udbytter.

Argentina har det største areal med godt 12.000 hektar, men druen vinder nu også land i Chile og Uruguay.

Nyeste anmeldte vine der indeholder Torrontés

Amaru Torrontés

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Amaru Torrontés 2013

Hvidvin fra Amaru, Calchaquí Valleys i Argentina, Forhandles af Coop.dk, 66,50 kr.

Flot og eksplosiv duft af friske søde druer og hyldeblomstsaft. Meget intenst. Smagen er tætpakket med en frugt, der også har masser at lighedspunkter med hyldeblomstsaft. Læs anmeldelse…

Til forsiden…